Overskud i Kulturhus

Kulturhuset i Hjallerup har et overskud på 182.000 kr.

Det kunne formanden for fondsbestyrelsen, Torben Sanden, fortælle på åbent hus-mødet. Der har været en nettoomsætning på 993.000 kroner. Overskuddet er mindre end det var i 2010, hvor der var rekordår. Planer om tilbygning Torben Sanden betegnede resultatet som pænt, og han roste de mange frivillige, der har bidraget til det gode resultat. Torben Sanden fortalte om årets gang, og sagde, at der har været et væld af aktiviteter. Han præsenterede skitsen for tilbygning af et nyt depotrum på 60 kvadratmeter til en pris på 702.585 kr., som huset selv er i stand til at finansiere, takket være den store frivillige indsats, der ydes i Kulturhuset. Desuden er der planlagt en tilbygning med en vestfløj på 74 kvadratmeter, indeholdende toilet, kontor/mødelokale. Her er prisen beregnet til 982.303 kr., som finansieres af menighedsrådet. Arbejdet ventes sat i gang midt på sommeren. 25.000 gæster på et år Knud Aaen oplyste, at Kulturhuset gennem de mange aktiviteter i 2011 har været besøgt af 25.000 mennesker. - Det er ca. 70 i gennemsnit, og det er meget flot. Til huset er tilknyttet ca. 100 frivillige. - Går der nogen, som har lyst til at blive en del af det frivillige fællesskab, kan man henvende sig i huset, sagde Knud Aaen. Der blev ind i mellem sunget nogle forårssange fra Højskolesangbogen. Til fondsbestyrelsen valgtes Peder Pedersen. Den kulturelle udvikling var til debat. Der er mange gode initiativer i Hjallerup, og konklusionen var, at det bliver svært at blive ved med at finde på nyt. Det blev pointeret, at det er vigtigt fortsat at samarbejde og byde ind på hinanden med planlægning og afvikling af arrangementer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden