Fiskeindustri

Overskud på fiskemel

Fiskernes Fiskeindustri i Skagen opnåede et godt resultat i 2008, fremgik det af virksomhedens generalforsamling fredag

Formanden, fiskeskipper Jens Borup, oplyste, at overskuddet blev på 21 millioner kroner før skat. Af overskuddet overføres seks millioner kroner til andelshavernes konto, mens resten henlægges til konsolidering af virksomheden. Overskuddet er skabt på baggrund af en omsætning på 1,3 milliarder kroner. I 2008 investerede Fiskernes Fiskeindustri 42 millioner kroner i nyt produktionsudstyr. Det er blandt andet udstyr, som højner fødevaresikkerheden i proteinprodukterne. Fiskernes Fiskeindustri eksporterer fiskemel- og olie til mere end 60 lande. Desuden er der en god afsætning på det danske marked.