EMNER

Overskuds-salg i solen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Musik og dvd-film i lange baner

AABYBRO:Solen bagte ubarmhjertigt ned på både kræmmere og kunder, da Diskotek Skipper Clement i Aabybro atter havde inviteret til kræmmermarked, hvor alle gratis kunne få stadeplads. Anledningen var sommerudsalget i Aabybro. Alverdens nyttige og unyttige ting blev tilbud på p-pladsen ved diskoteket. Der var musik med bl.a. Keld og Hilda, slik, elektronik, tøj, pynteting og mange andre ting. Og klogt nok: kold fadøl. Mille Leed og Henriette Nielsen var gået sammen om en stand. - Det hele er noget, vi har i overskud, fortalte Mille Leed, mens hun viste et par sko, som stort set ikke havde været brugt. Der var også bukser, trøjer, og en enkelt vandpibe blandt deres varer. Piben havde tilhørt en storebror. - Vi synes, det er en rigtig god ide med sådan et kræmmermarked. Det er sjovt, sagde de og afslørede, at de allerede tidligt på dagen havde solgt både glasting og gjøltrolde. soj