Elling

Oversvømmelse: Kæmper for erstatning

Elling er stadig hårdt ramt efter de voldsomme oversvømmelser

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bjarne Lausten var søndag ude for at høre om de problemer, der har ramt beboerne på Vestergårdsvej i Elling. Foto: Kim Dahl Hansen

ELLING:Borgerne i Elling er langt fra stillet ens, når det handler om at få dækket udgifterne til de skader, som det kraftige regnvejr for knap en måned siden medførte.

De fleste forsikringsselskaber har ganske vist lovet, at deres kunder bliver holdt skadesfri - men i enkelte tilfælde er borgerne holdt hen i usikkerhed.

Her er husejerne blevet henvist til at søge dækning efter den særlige oversvømmelsesordning under Stormrådet. Ordningen kan eventuelt bruges, når borgernes egne forsikringer ikke dækker.

En fælles kamp

Men borgerne i Elling har tænkt sig at kæmpe i fællesskab.

- Vi har været rundt for at samle underskrifter for at dokumentere, at det er hele byen, der står sammen i den her kamp, fortæller Jens Godsk Jørgensen, der bor på Vestergårdsvej, som er den vej, hvor flest husejere er ramt.

Samlet til borgermøde

Som et led i forsøget på at samle byen var der søndag formiddag kaldt til borgermøde i sognegården i Elling.

Her besluttede de fremmødte at danne en styregruppe.

- Vi kæmper sådan set på to fronter. For det første vil vi forsøge at forhindre, at det her sker igen - eller i hvert fald minimere risikoen for det, fortæller Jens Godsk Jørgensen.

- Og dernæst, så vil vi bruge nogle kræfter på at hjælpe hinanden. Vi vil blandt andet gå fra dør til dør for at undgå, at der sidder nogle - eksempelvis ældre mennesker - som er blevet glemt og har svært ved at kæmpe den her kamp alene.

Politisk opmærksomhed

På søndagens borgermøde var der deltagelse af byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensen (S) og folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S).

Og fra politikerne var der stor lydhørhed overfor Ellings problemer.

- Jeg er dybt chokeret over det, som folk her har været udsat for, sagde Bjarne Laustsen, som efter borgermødet var ude for at se nærmere på nogle af husene på Vestergårdsvej.

- Der er jo nogle af borgerne, som stadigvæk ikke ved, om de er købt eller solgt i forhold til deres forsikringsselskab, og det var blandt andet derfor, at jeg tidligere har foreslået en hjælpepakke. Folk skal simpelthen ikke stå i den her situation, siger Bjarne Laustsen, der kalder det dårlig stil, at enkelte forsikringsselskaber optræder så tøvende.

Bjarne Laustsen kunne godt tænke sig, at det var forsikringsselskaberne - og ikke borgerne selv - der skulle forsøge at få Stormrådet til at dække skaderne.

- Den her tvivl må man tage et andet sted hen. Det kan ikke være rigtigt, at den skal ligge hos borgerne. For det kan jo ikke være til diskussion, om de er blevet ramt af de her vandmasser.

Allerede onsdag klokken 19.30 er der i øvrigt borgermøde i Elling igen.

På Elling Skole vil både politikere og repræsentanter fra Frederikshavn Kommune være åbne for spørgsmål om oversvømmelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst