Oversvømmelse: Våd morgen for købmanden

Købmandspar i Amtoft vågnede op til 30 cm vand i deres bolig, mens butikken gik fri

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AMTOFT:Det var en regnfuld lørdag aften i Amtoft, men bortset fra det var der intet usædvanligt at bemærke, da købmandsparret Lene og Benny Gade kom hjem ved 22-tiden.

Det var der til gengæld få timer senere. Benny Gade satte fødderne ned i iskoldt vand, da han vågnede ved 03.30-tiden.

I boligen, der er bygget sammen med købmands- butikken ved havnen i Amtoft, nåede vandet op til 30 centimeters højde, indtil Thisted Brandvæsen fandt årsagen til oversvømmelsen. En ledning til overfladevand var stoppet på den anden side af købmandsbutikken. Det fik vandet til at stige op gennem en brønd ved terrassen - og herfra ind i huset.

Lokaliseret i dagslyset

Efter alt at dømme har de seneste ugers stormvejr og højvande fjernet et dæksel, hvorefter ledningen er blevet stoppet med sand, fortæller Søren Funder Larsen, beredskabschef i Thisted Kommune.

Brandvæsenet fik lokaliseret problemet, da det blev lyst. Og herefter skulle der blot graves lidt i den tilstoppede brønd, før vandet begyndte at falde.

Men inde i huset måtte Lene og Benny Gade konstatere, at møblementet for en stor del nok ikke står til at redde.

Herunder gamle arvestykker i egetræ samt en nyindkøbt sofa og en lænestol, som var en julegave til købmanden.

Rundstykker og kaffe

Også et lagerlokale blev ramt, mens selve butikken, der ligger lidt højere, gik fri. Købmanden holdt dog lukket søndag. Til gengæld kunne Lene Gade byde mandskabet fra bl.a. brandvæsenet på kaffe og de rundstykker, som var blevet leveret til butikken.

- Alle folk i Amtoft har været utroligt søde, og der er mange, som har tilbudt os husly, fortæller Lene Gade.

Det var søndag eftermiddag endnu uklart, hvornår butikken kan åbne igen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.