Overvægt skal forebygges

Børns overvægt er ved at udvikle sig til et alvorligt problem i det danske samfund. En undersøgelse, hvor skolelæger i 12 kommuner har vejet og målt 34.029 skoleelever, har dokumenteret, at flere end hver fjerde 15. årig er overvægtig.

Helt konkret er 30 pct. af drengene overvægtige, mens 22 pct. af de 15-årige piger er overvægtige. Det er dybt rystende viden, som virkeligt må give grund til eftertanke, hos alle, der har medansvar for og mulighed for at påvirke børnenes sundhed. Der skal handles nu og her. For hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke handler? Jeg tror, at antallet af overvægtige børn givetvis vil stige kraftigt. Det er vigtigt, at vi gør noget i forhold til at forhindre børnenes overvægtsproblemer. For det første får børnene sygdomme som konsekvens af overvægten, f.eks. er gammelmands sukkersyge (Diabetes 2), også blevet en sygdom, børn får. En sygdom, som helt klart kan forebygges. For det andet har overvægten store sociale konsekvenser for børnene. Undersøgelser dokumenterer at overvægtige børn har sværere ved at få venner og problemer med at få alle de sociale kontakter til at fungere. Overvægt er m.a.o. ikke et spørgsmål om, hvorvidt man ligner modellerne fra reklamerne. Det griber ind i alle livets facetter. Tiden er også kommet til, at vi en gang for alle erkender, at kampagner om, at man skal spise mindre fedt og sukker og flere grøntsager, kun har en begrænset rækkevidde og primært kun efterleves af de ressourcestærke. Der skal helt andre virkemidler i brug hvis vi vil vende udviklingen. Det har f.eks. erkendt på Tech Collage i Aalborg, hvor man med støtte fra Aalborg Kommune, på forbilledligvis har vedtaget en kostpolitik, hvor alle sodavandsautomater, bliver erstattet med vandkølere, hvor der indføres sund kost i kantinen, hvor slikket ryger ud og meget meget mere. Det er den slags beslutninger og klare holdninger der skal til, hvis vi skal vende udviklingen. Det er desværre en erkendelse som endnu ikke er kommet til Sundhedsministeren, som i forbindelse med forebyggelseskommissionens afrapportering igen og igen fremhævede, at sundhed er et personligt ansvar, og er meget tilbageholdende med at foreslå lovgivningsmæssige tiltag, der kan fremme folkesundheden. Det selvfølgelig er klart, at hver enkelt af os har et stort ansvar for vores eget liv og sundhed, men det har samfundet det også. Vores samfund er i dag indrettet sådan, at det groft sagt er meget let at leve usundt, mens det er lidt besværligt hvis man vil leve sundt. Det bør der laves om på, og her svigter Sundhedsministerens politiske mod ham helt og aldeles. Hvorfor tør sundhedsministeren ikke ændre afgifter, f.eks. fjerne momsen på frugt og grøntsager og i stedet sætte afgiften op på tobak og sukkerholdige varer? Det ville både fremme folkesundheden og gøre det lettere og billigere for mange socialt udsatte familier at give deres børn en sund kost. Vi har også er stort ansvar i kommunerne. De forskellige sundhedsinitiativer er også begyndt at spire rundt om på skoler, daginstitutioner og dagpleje. Det er rigtigt dejligt at se, og dejligt at opleve hvordan rigtigt mange lærere og pædagoger tager sundhedstanken og ansvaret på sig, og virkeligt gør i en forskel for eleverne. Men vi bliver også nødt til at erkende, at der er lang vej endnu, før sund kost og fysisk aktivitet, er nået ud i alle hjørner af vores arbejde med børn og unge. Arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, har endnu store udviklings perspektiver i kommunerne. Den stigende overvægt blandt børn skal m.a.o. forebygges, og det kræver både vilje og handling. Det kræver at vi som samfund samlet set tager ansvar, for vi kan meget lidt hver i sig alene. Det er vigtigt, for det handler om børnenes sundhed, trivsel og fremtidige udviklingsmuligheder.