Overvægtige er jo også mennesker

Det lyder så flot, når regionsrådsformand Ulla Astman (S), siger, at nu har man brugt 9 millioner kroner bare i juli på at sende folk på privathospitaler for at få en såkaldt fedmeoperation, og det lyder så flot, når professor Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, siger, "at når folk har brugt 15-20 år på at opbygge den overvægt, som føret til, at de skal opereres, spiller det ingen rolle om operationerne foregår nogle måneder før eller senere”

Vedr. Astmans udtalelser har jeg følgende kommentar: Hvad er 9 mio. i forhold til de 140 mio., Region Nordjylland har fået bevilget til at komme ventelisterne til livs? Jeg ved godt, at det blot drejer sig om en måneds forbrug for den slags operationer, men hvorfor, ja, der har været en suspension af det frie sygehusvalg på et år, og at det er en af grundene, men det er ikke hele sandheden. Lad mig bare har komme med et konkret eksempel: Min svigerdatter har altid fra barnsben været en kraftig pige, og forskellige ting igennem hendes 26 årige liv har været årsag til, at hun kom op på en vægt, som til sidst gjorde, at det var nødvendigt at få en Gastric Banding, inden der tilstødte hende en eller flere alvorlige sygdomme. Den fik hun så foretaget på Glostrup Sygehus 8. maj 2007. På kun ca. et halvt år tabte hun sig ca. 60 kg, da hun ikke kunne holde nogen former for mad i sig, og hun måtte leve på forskellige drikkevarer, hun blev alvorligt syg og måtte i al hast indlægges igen på Glostrup Sygehus, hvor hun fik opereret ringen ud. Hun var ganske enkelt ved at miste livet. Den læge, der havde opereret hende både første og anden gang, sagde så til hende, at hun, når der var gået en passende tid, kunne få en gastrisk bypass, men også at hun skulle regne med at tage alvorligt på igen. Det gik hende psykisk meget på, at lige meget hvad hun indtog af mad, nærmede hun sig igen stærkt den vægt, hun havde før operationen. Hendes egen læge henviste hende så igen til en gastrisk bypass først i februar 2008, og efter mange henvendelser til Aalborg Sygehus, fik hun den besked, at hun skulle ringe i januar 2009 for at høre, hvor lang ventetiden var. Her fik hun en telefonisk forklaring, som ikke førte til noget, altså stadig ingen skriftlig besked fra Aalborg Sygehus på lægens henvisning, som man normalt skal have inden for otte dage. Her kommer undertegnede så ind i billedet som min svigerdatters bisider, da hun ikke selv magtede at kæmpe med sygehuset. Jeg foretog den ene telefoniske henvendelse efter den anden og fik mange forskellige forklaringer, bl.a. at man ikke kunne få en oversigt fra de læger, der foretog den type operationer, altså ping pong imellem instanserne på sygehuset, men intet førte til noget. Vi bad om, at hun fik foretaget operationen på Privathospitalet Mølholm, da Jens Fromholdt, der er en af de få, der kan foretage den type oprationer, det fik vi første omgang telefonisk ja til, vi skulle blot ansøge skriftlig om det, det blev gjort, og pludselig kom der et brev i marts 2009 om, at det desværre ikke var muligt at sige noget om en dato, fordi endokrinologisk afd. ikke havde mulighed for at sige noget om, hvor mange af den type operationer, de fremover havde mulighed for at udføre. Nu var vi efterhånden kommet frem til den dato, hvor det fri sygehusvalg var suspenderet, og da min svigerdatter blev mere og mere forvirret og tæt på randen af en depression, gik hun sammen med mig til hendes nye læge, efter at der igen var givet fri sygehusvalg. Denne skrev igen en henvisning til Aalborg Sygehus med bl.a. ordene, "at her var der tale om en patient, der var blevet glemt i systemet, og at dette måtte nu komme hans patient til gode". Et par dage efter denne henvisning blev hendes egen læge ringet op af en overlæge på endokrinologisk afd., som meddelte hendes læge, om at han desværre ikke kunne hjælpe min svigerdatter, fordi det jo var Jens Fromholt, der foretog disse gastric bypass-operationer, og han var jo meget dyr. Så stod vi ved første holdeplads igen, dog skal lige tilføjes, at ca. otte dage efter den samtale med hendes læge, kom det på skrift til min svigerdatter, at hun ville blive indkaldt i år 2011 til en forundersøgelse, altså ca. 17 mdr. efter første henvisning. Der var dog et telefonnummer, som min svigerdatter kunne ringe til, hvis der var noget, hun ville tale med dem om.- Det var underskrevet af Jette Mathiasen, lægesekretær. Min svigerdatter ringede så til hende og bad om en forklaring på den lange ventetid, når nu vi igen havde frit sygehus valg. Jette Mathiasen var ikke særlig hjælpsom, og hun nærmest grinede af min svigerdatter, da hun sagde, at så ville hun gå andre steder hen og få hjælp, og der står vi så nu. Jeg henvendte mig til regionspolitiker Marian Geller og bad hende hjælpe os. Marian tog sig selv samme dag af sagen og kontaktede de rigtige mennesker på regionen, og der lovede de hende, at min svigerdatter meget hurtigt ville blive indkaldt til samtale og forundersøgelse, så nu var der nyt håb, det er nu ca. 14 dage siden, så spændingen bliver større og større, men lad os nu se, hvordan "meget hurtigt" defineres, forhåbentlig ikke til år 2011. Hvor vil jeg så hen med alt det her? Jo, Ulla Astman hvis der nu er brugt ca. 9 mio. til ”fedmeoperationer” i juli 2009, så forstår jeg godt, at du og alle andre synes, det er mange penge, men hvis alle dem, der er blevet opereret i juli, har fået samme behandling som min svigerdatter, kan jeg godt forstå, at det kommer til at se ud som et stort boom, men hvad er det sammenlignet med de 140 mio.? Og vi skal jo så også huske på alle os, inkl. Ulla Astman, at de læger, som laver den type operationer, ikke er de samme læger som f.eks. opererer kræftpatienter, så de med den type sygdomme, som jo ”fedme" er, ikke tager nogen lægelige kræfter fra f.eks. kræftpatienter, som mange er forarget over, men det er fol, der ikke har sat sig ordentligt ind i sygehussystemet. Og hvor vil jeg hen med at kommentere professor Bente Klarlund Pedersen udtalelse? Ja, der vil jeg derhen, at hver dag, der går for en stærk overvægtig, som jo er kravet for at få den type operationer, og som har prøvet alt også motion for at slippe af med sin overvægt, ja, hver en dag er en dag for meget. Følgesygdomme er jo ikke noget, man selv kan forudbestille, de kommer snigende langsomt, men sikkert, og det er jeg også sikker på, at professoren godt ved, men at det bare forhåbentlig er en udtalelse, der pludselig undslap hendes mund. Til de mange, der mener, at både fedme og rygning m.m. høre ind under selvforskyldte sygdomme som det desværre og forholder sig også for hver fjerde regionsrådsmedlem rundt omkring i Danmark, vil jeg blot sige: Husk, kære alle, at bag ethvert menneske med de såkaldte selvforskyldte sygdomme, hvad de så end er, banker et varmt og blødende hjerte med følelser, og med samme rettigheder til livet som et hvert andet menneske uden den type problemer,” Og lad så være med at kaste med sten imod et glashus, man kunne jo selv komme til at bo i et sådan glashus. Husk på næste gang I besøger McDonald's, at dér findes alt det usunde, og som min svigerdatter så rigtigt siger: Mon det hele skal munde ud i, at man skal til at aflevere sit cpr-nummer, når man handler i McDonald's, så man pr. automatik bliver sorteret fra, hvis man skulle få brug for et offentlig hospital, så man kommer bag i køen. Og til Marian Geller: Du er en god og dygtig pige med et stort hjerte, der banker for at hjælpe alle de små mennesker, som er kommet i klemme i det offentlige system, hvad skulle vi gøre uden dig i Region Nordjylland. Jeg vil håbe, at rigtig mange vil huske på dig og din hjælp, når vi om få måneder går til regionsvalg Og hvad er selvforskyldte sygdomme? Kom frit frem, I regionsmedlemmer, der har en sådan tankegang og giv os så løsning på, hvad det ord - "selvforskyldte sygdomme" - indeholder, og jeres mening om, hvad læger, vil forlange der skal dømme om vores sygdom er selvforskyldt eller ej, hvor vil I finde læger, om der jo er mangel på, hvis i nu også pålægger dem det ansvar at skulle skubbe folk, som I siger, bag i køen på vores sygehuse, men tænk jer godt om hver gang i selv sætter jer til et veldækket bord med god mad og vine. Det kan jo gå hen og blive til en vane for jer og give jer en selvforskyldt sygdom og så må i jo også komme til at stå bag i køen, hvis i kræver hospitals hjælp eller hvad?