Overvældende ja til EU-udvidelsen

EMNER 5. juni 2003 08:00

KØBENHAVN: Et stort flertal i Folketinget stemte i går ja til den historiske EU-udvidelse, der blev forhandlet på plads under EU-topmødet i København i december. Dermed kan Danmark ratificere EU-udvidelsen med de 10 lande, der ventes at blive medlemmer af Den Europæiske Union fra 1. maj næste år, hvis ellers vælgerne fortsætter med at stemme ja ved de mange folkeafstemninger rundt omkring i kandidatlandene. Ja til at udvide EU med Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta stemte alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti, der undlod at stemme. Dermed støttede Folketinget EU-udvidelsen med 96 stemmer for, ingen imod, mens 15 undlod at stemme. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...