Overvældende og overdådigt

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pighvarren er kongen af de nordjyske spisefisk, og her er den serveret med blomkål og blåmusling. Og når man så dertil får et glas hvidvin fra Mersault i Frankrig, ja så er alt perfekt.

Det er sjældent, det sker, men i dag skal vi til det. Vi kaster alt sølvtøjet - seks gafler i alt - til Bryghuset Vendia i Hjørring, og det gør vi, fordi vi oplevede en aften, hvor alt fungerede. Hvor maden, vinen og betjeningen var i top: Overraskelse fulgte overraskelse. Velsmag overalt. Flot betjening. Jo, Vendia er simpelthen toppen. Vi modtages i den almindelige restaurant - Brasseriet - af vores dygtige tjener Jesper. Han fører os ind i et mindre sidegemak, som huser stedets gourmetrestaurant. Vi ankommer allerede klokken 17:30, for vi skal med det sidste tog fra Hjørring og tilbage til Aalborg. Det vil nemlig være kropumuligt at køre i bil derfra med den perlerække af smagsmæssige oplevelser, der serveres i glas. Den tidlige start skyldes også, at man skal sætte fem-seks timer af til den store tur på Vendia. Der er kun tre borde på restauranten, så der er højest plads til 12 gæster. Er der kun to per bord, kan seks bespises. Og ved bordbestillingen skal man oplyse, om man ønsker stor eller lille menu. Stor menu er 11 retter plus kaffe, chokolade og avec (1200 kr.). Lille menu er 7 retter plus kaffe med mere (900 kr.). Vil man spise uden vin, er prisen 700 kroner, hvortil så kommer de drikkevarer, man måtte bestille hertil. Tjeneren tager vores overtøj, viser os tilrette og fortæller kort om, hvad der venter os. Og med besked om, at vi vil få meget mere at vide, efterhånden som vi kommer gennem det overdådige program. Han fortæller os også, at under vores dækketallerken ligger en kuvert med en beskrivelse af, hvad der er i vente. Imponeret Vi flår vores kuverter frem og løber hurtigt programmet igennem. Vi er vildt imponerede. Det ser lækkert ud. Det samme gør vinene. Der er ikke sparet på noget. Først kommer der brød på bordet. Lyst og mørkt brød. Bagt på mæsken, som er et affaldsprodukt fra ølproduktionen på bryggeriet. Hertil flere slags smør. Og en løftet pegefinger fra tjeneren: Spis nu ikke for meget af det. I skal ikke være for mætte for tidligt, for der kommer mange retter. Det er svært at lade være med at grovæde brødet, for det smager vidunderligt. Vi skal også her tage stilling til, om vi vil have vand med bobler eller stille vand til. Vi napper det gode Hjørringvand, som jævnligt bliver skænket for os og jævnligt skiftet ud, så der konstant er iskoldt vand i glasset. Karaflen bliver ikke stillet på bordet. Der bliver skænket for os konstant. Første ret kommer på bordet. Den er nærmest som en slags vits: 'Fish & Chips'. Og hertil et lillebitte glas IPA- Indian Pale Ale. I en lille - ganske lille - papæske med avispapir i bunden, for sådan serveres fish & chips jo i England, ligger nogle få håndskårne, tynde fritter. Hertil et par ansjoser i panering. Det hele friturestegt. Derfor serveres retten også med en varm klud til at tørre fedtet af fingrene med, når frituremaden er spist. Med klør fem. Det er ikke her, Vendia viser sin klasse. Men det er også mest tænkt som en underholdende gimmick, og så er der jo lejlighed til at servere lidt øl. Vi er jo på et bryghus. Deres IPA er dog noget anderledes end den klassiske engelske variant, som byder på massive mængder af humle. Her i stedet anvendt hyldeblomst, og det giver et noget mere parfumeret indtryk. Champagne og kaviar - Nu skal I have ægte kaviar, og dertil skal man naturligvis have champagne, siger tjeneren Jesper. Og så skænker han de flotte dråber op. Der serveres en kartoffelcreme med kaviar og purløg. Den serveres i den lille klassiske metaldåse, man købet kaviar i. I bunden er der kammusling, oven over kartoffel og øverst en lille smule kaviar. Denne er fransk og lavet på opdrættet stør. Her er det, vi kan mærke, at der er optræk til noget overdådigt. Det er perfekt. Næste vin er den spanske Filaboa Rias Baixas på druen albarino. Det er en vin med en fuldstændig overdådig duft. Til gengæld skuffer den en smule, da den kommer i munden. Den er lidt flad. Mangler syrebid. Min første tanke er, at flasken er trukket op dagen i forvejen. Men da tjeneren efterskænker, kan jeg se, at der ikke er taget ret meget af flasken. Der bruges ikke daggammel vin på Vendia. Kun frisk. Til gengæld er næste servering en sand bordbombe: Titlen er ¿Vesterhav Cool Climate¿. På et leje af tøris ligger en stor strandsten. Tørisen bobler og ryger og larmer, og man bliver i godt humør bare ved synet. På stenen ligger fem små klatter. Den ene er kød fra taskekrabbe. De andre er fiskerogn: Sibirsk kaviar (ja, igen fra stør), svensk løjrom, dansk stenbiderrogn og lakserogn. Desuden er der nogle klatter med blæksprutteblæk-mayonnaise. Når man er færdig med at grine ad det overdådige syn, så må man også konstatere, at de på Vendia kan mere og andet end koge suppe på en sten. Det smager herligt, og humøret er nu helt i top. Chablis og østers Næste vin kommer på bordet. En første cru fra Chablis. Tør og tindrende flot. Hertil får vi serveret østers i tomat med brøndkarse og peberrod. Igen forstår Vendia at overraske. En lille cherrytomat er blevet udhulet, og i den er østersen lagt. Tomaten er delikat marineret, og den rå østers er hakket og rørt op med en smule majonæse. Fint komponeret og særdeles velsmagende. Nu bliver det fjerde og sidste glas på bordet fyldt op. Denne gang med en hvidvin fra Mersault, et af verdens allerbedste hvidvinsdistrikter. Og da jeg komplimenterer tjeneren for valget af vin, bliver der omgående efterskænket af de gyldne, dyre og overdådige dråber. Retten, der skal klæde denne vin, er stegt pighvar med blåmusling, blomkål og tonka. Perfekt stegt stykke af den allerbedste nordjyske fisk. Mere er der egentlig ikke at sige. Og tonkanødden? Ja, det er ikke noget, der smager af alverden, men den dufter skønt, da tjeneren river den ned over vores tallerkner umiddelbart efter serveringen. Med besked om, at vi skal nyde duften. Nu kommer der fire nye vinglas til hver kuvert. I det første bliver der skænket en viognier fra Milbrook i Australien. En hvidvin lavet på såvel den klassiske hvide viognierdrue som noget shiraz, der normalt bruges til de røde vine. Gris og hummer Retten her til er glaseret grisebryst med sorthummer og estragon. Endnu en overraskelse: Grisebrystet er luftigt. Og naturligvis mørt og lækkert. Det viser sig, at grisebrystet er langtidskogt, derfor den luftige konsistens. Og så er det glaseret til sidst. Og oven på et ordentligt stykke hummer. Igen: Genialt og enkelt og med velvalgt vin dertil. Efter disse seks retter bliver der for første gang skænket rødvin. Syvende ret er kalvetartar. Altså en tartar på lysere kød end den klassiske oksemørbrad/filet. Og derfor også en lettere vin, en pinot noir fra australske Outlook Hill. Tartaren er ærkeklassisk og lækker. Vinen klæder det sarte, rå kalvekød. Hvad mere kan man sige. Det skulle lige være 7-0 til Vendia på nuværende tidspunkt. Næste vin kommer i glasset: Guidelberto 2005 fra Tenuta San Guido. Det er andenvinen til Sassicaia, som er en af Italiens allerdyreste og fineste vine. Og denne vin skal ledsage det, man måske kan kalde hovedretten i dette overflødighedshorn: Kalvemørbrad med gulerod og morkel. Det er næsten trivielt at skrive, men kødet er formidabelt ¿ og i grunden også rigeligt stort, når man tænker på, at dette er den ottende servering. Det er serveret med en superflot glace og lækre morkler. Alt lykkes her. Ost, brød og øl Niende runde hedder tre oste - tre brød - tre øl. På et lille bræt ligger der tre gode oste. Hertil mikroskopiske stykker brød. Og tre små glas forskellige øl. Vi er jo på et bryghus, og skal også smage deres hjemmebryg naturligvis. Og med ostene får vi også signalet om, at vi nu nærmer os slutningen på dette pragtmåltid. Men først en fordessert med titlen 'Eksotisk - æstetisk' Den består af melon og eksotisk frugt samt lidt frugtis i bunden. Og så er der puttet puf-sukker deri: Små sukkerstykker, der eksploderer på tungen. Det er svært at beskrive, men det er originalt og sjovt fundet på og med til - igen - at give det kulinariske humør en ekstra dimension. Så er vi endelig nået til hoveddesserten: Hvid chokolade med eksotisk frugt og vanille. Herlig chokolade. Lækkert sukkerchok til at afslutte en formidabel middag med. Til disse to desserter 2004 beerenauslese fra vingården Velich i Burgenland i Østrig. Fed, sød og klistret vin, der klæber smagsstofferne til ganen, som var det med lim. Men: Det slutter ikke her. Til sidst er der kaffe, avec og chokolade. Kaffen såvel som avec - en er efter frit valg metoden. Vi tager et par cappuccinoer, og jeg beder om en Armagnac til. Min medspiser ønsker ikke spiritus, men nøjes til endnu et glas vin fra den overdådige vinmenu. Og hertil får vi et par flødeboller med kulørt skum indeni. Sådan et kulinarisk overflødighedshorn skal naturligvis betales. Prisen er 1200 kroner per person for alt. Og det gælder, uanset om man vælger danskvand eller stillevand. Om man vil have den ene eller den anden spiritus til kaffen eller hvilken kaffe, man vælger. Det dækker simpelthen alt. Og man føler, man får rigeligt. Og som om det ikke er nok, så fik vi en lille slikpose med til togturen hjem. Og hvad er bedst? Jovist er det dyrt, men det er altså også godt. Og for mit vedkommende har jeg det sådan, at jeg gerne dropper tre-fire almindelige restaurantbesøg og spiser boller i karry derhjemme for at kunne spare op til et besøg på Bryghuset Vendia, for dette er altså i særklasse. Det er ikke bare god mad. Det er også overraskelser og sjove gimmick. Det er nytænkning. Men det er grundlæggende fra først til sidst i særklasse god mad. Vi har her i landsdelen tre restauranter, der skiller sig markant ud fra resten. Det er Madkonsortiet i Aalborg, Ruths Hotel i Gl. Skagen og Bryghuset Vendia i Hjørring. Jeg har spekuleret en del på, hvilket spisested der er det bedste, og jeg bliver desværre læserne svar skyldig. Hos Ruth er Michel Michauds mad genial og lavet på overdådigt dyre råvarer. Men Ruths retter er også gamle og gammeldags. Det er noget, Michaud har lavet i årevis. På Madkonsortiet mikses råvarerne også overraskende og serveres med overdådige vinmenuer i overdådige mængder. Og så er der Vendia, der virker lidt mere frisk og moderne. Men nej: Jeg vil ikke fremhæve en af disse restauranter på bekostning af de to andre. Det er tre meget forskellige, men fantastiske spisesteder. Alle nævnt. Ingen glemt. Disse overvejelser skal i stedet fortælle, at Bryghuset Vendia er en ny, lysende stjerne på den nordjyske himmel. En restaurant, der giver minder med hjem, som man kan leve højt på i meget lang tid. Bryghuset Vendia Gourmetrestauranten Åben torsdag, fredag og lørdag Markedsvej 9, Hjørring Bordbestilling: 98 92 22 29