Frankrig

Overvej skarpere tone

Den franske udenrigsminister, Bernard Kouchners, forsøg på at få EU til at skærpe kursen over for Iran bar ikke frugt på gårsdagens EU-møde i Luxembourg. EU fastholder sin politik stort set uændret i forhold til Ahmadinejad og co. i Teheran. EU¿s ministre beklager på den ene side, at Iran ikke har rettet sig efter det internationale samfunds opfordring til at suspendere al berigelsesaktivitet, men de ønsker på den anden side samtidig at fortsætte forsøget på at lokke Iran med handelsfordele til gengæld for et stop for atomprogrammet. Mon ikke det er ved at være tid til at overveje en skarpere tone over for Iran a la den, som USA og Frankrig anbefaler...