EMNER

Overvejer ekstra penge til politiet

Stasminister Lars Løkke Rasmussen under tirdagens pressemøde 12. maj 2009 i Statsministeriet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Stasminister Lars Løkke Rasmussen under tirdagens pressemøde 12. maj 2009 i Statsministeriet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

KØBENHAVN: Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil undersøge, om der er behov for at give politiet "målrettede ekstrabevillinger", så den massive indsats i forbindelse med efterårets klimatopmøde samt kongressen i Den Internationale Olympiske Komité ikke tvinger politiet fuldstændig i knæ. - Det må komme an på en konkret stillingtagen, sagde statsministeren på sit ugentlige pressemøde tirsdag. Lars Løkke Rasmussen understreger dog, at politiet senest i 2002 klarede opgaverne i forbindelse med EU's topmøde i København om unionens udvidelse uden "nævneværdigt at nedbringe opklaringsprocenten". Statsministerens melding kommer efter, at rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har fortalt, at indsatsen i forbindelse med klimatopmødet trækker så mange ressourcer ud af politiet, at resultatet er færre opklarede forbrydelser. Justitsminister Brian Mikkelsen har lovet, at VK-regeringen vil kompensere politiet for ekstraudgifterne, så "det får mindst mulige konsekvenser for borgerne". Lars Løkke Rasmussen kritiserer samtidig politiets indsats i forbindelse med weekendens autonome uroligheder i København, som han kalder et "politifagligt fejlskøn". Politiet selv har også erkendt et fejlskøn i forbindelse med urolighederne. /ritzau/