Aalestrup

Overvejer gratis bus

AALESTRUP:En flunkende ny minibus til ældrecentrene ganske gratis. Det er det tilbud Aalestrup Kommune har fået fra et raklamebureau i København. Firmaet Nordisk InstitutionsMedia har specialiseret sig i at levere gratis busser til ældrecentre. Det kan lade sig gøre, fordi ældrecentre er berettiget til at få en bus uden den høje registreringsafgift, og resten får firmaet finansieret ved at sælge reklameplads på bussen. Det fortæller konsulent Erik Bøje Larsen, fra Nordisk InstitutionsMedia. - Der er 32 reklamefelter på bussen, og dem sælger vi først og fremmest til institutionens leverandører. Bussen er plejehjemmets egne fra dag et, men reklamerne skal sidde på bussen i fem år, siger Erik Bøje Larsen. Socialudvalget har besluttet at undersøge behovet og mulighederne yderligere.