Overvismand: Vi har ikke råd til det hele

Nødvendigt at prioritere, hvor skattepengene skal bruges

KØBENHAVN : Danskerne skal arbejde mere. De skal blive længere på arbejdsmarkedet og flere indvandrere skal i job. Det er opskriften, hvis centrale dele af velfærdssamfundet skal kunne bevares, når befolkningen bliver ældre, og færre på arbejdsmarkedet skal forsørge flere på pension i fremtiden. Noget må nemlig give sig, når vi bliver senere uddannede, trækker os tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet og indimellem gerne vil holde orlov eksempelvis for at passe børn. Derfor haster det med velfærdsreformer hellere i dag end i morgen. Det mener professor i økonomi ved Århus Universitet og overvismand Torben M. Andersen. - Som samfund må vi tage stilling til, hvad vi bruger vores ressourcer på. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Konsekvensen af ikke at få gjort nok i tide bliver først rigtigt tydeligt om en årrække - til gengæld vil det så blive meget tydeligt, siger Torben M. Andersen. Gang på gang har han opfordret regeringen til at tage fat i reformer, der kan sikre den økonomiske holdbarhed, når færre skal forsørge flere. Et budskab, der også gentages med stadig større røst fra både OECD - den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation - og EU-Kommissionen. Alene den populære efterløn koster statskassen mere end 22 milliarder kroner årligt, og vismændene har sammen med andre økonomer, politikere og erhvervsorganisationer foreslået den afskaffet. - Det er jo fair nok at have et politisk ønske om at bevare efterlønnen. Og derfor kan man sige, at dem, der argumenterer for at bevare efterlønnen samtidig bør gøre deres vælgere klart, hvad det så er de giver afkald på. - Vi har ikke råd til det hele, og i sidste ende betyder det færre ressourcer på andre områder, hvor vi ikke kan forbedre sygehuse, uddannelsessystemet og børnepasningen tilsvarende den øvrige økonomiske udvikling i samfundet, siger Torben M. Andersen. Problemet er ikke, at samfundet ikke har råd til efterløn, det handler bare om en politisk prioritering. - Der er ingen tvivl om, at nogle på efterløn er nedslidte, men mange har valgt efterløn for at kunne have mere fritid. Det er alt sammen hyggeligt nok, men hvorfor er det lige, at den gennemsnitlige skatteyder skal betale til det, spørger Torben M. Andersen. Regeringen holder fast i, at den ikke vil røre ved efterlønnen, men alligevel fravælger unge den i stort antal. Det giver politikerne problemer med troværdigheden, påpeger overvismanden. Torben M. Andersen mener, at det er på høje tid, at regeringen får lavet en sammenhængende reform af hele pensionsområdet. - Grænsen bør sættes for, hvad man selv skal betale, og hvad samfundet betaler og på hvilke områder, pensionen skal gøres afhængig af indkomst og formue. Fremtidens pensionister får en større spredning i de økonomiske muligheder, der vil være mange rige pensionister, og det er nødvendigt at se de ting i sammenhæng, siger Torben M. Andersen. Netop når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bør der være klarhed over, hvordan systemer og regler er om 10-15 år, så folk kan planlægge, mener Torben M. Andersen. Der bør også gøres op med den statiske pensionsalder på 65 år. - Hvorfor skal alle presses ind under 65 år? Man kunne give dem, der har mulighed for det og lyst til det, mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet, siger Torben M. Andersen. Uanset hvad tilbagetrækningsalderen er, vil der altid være en mekanisme med faldende beskæftigelse, fordi dem, der er et par år fra pensionsalderen, vil have problemer med arbejdsmarkedet, hvis de bliver ledige. Regeringen har tænkt på, hvordan samfundet får råd til de store udfordringer i sin ambitiøse økonomiske 2010-plan. Men indtil videre er det gået den forkerte vej på de vigtige punkter med at øge arbejdsstyrken og styre væksten i de offentlige udgifter. - Der er allerede nu sket et skred. Kravene er derfor store til både arbejdsmarkedspolitikken og styringen af de offentlige udgifter, siger Torben M. Andersen. Han mener, at det endnu er for tidligt at sige, at målene i 2010-planen ikke kan nås. - Men det er på høje tide at få lavet de tilpasninger, der skal til. Gør vi ikke det, skubber vi jo reelt tilpasningsbyrden foran os, og det vil kræve så meget mere drastiske tiltag, siger overvismanden. De offentlige udgifter i stat, amt og kommuner må i en række år frem til 2010 kun stige med 0,5 procent årligt, hvis planen skal gå op. Det er historisk lavt. - Derfor er det nødvendigt at forklare befolkningen, at den ikke kan stille samme krav til den offentlige service som tidligere. Hvis nogle skal have mere, må andre have mindre. Det vil vise sig hen ad vejen, fastslår Torben M. Andersen og henviser til, at det er ude i kommuner og amter slaget om de begrænsede offentlige ressourcer skal stå. - Vi er kun lige begyndt på starten af vanskelighederne. Det er altid at finde finde besparelserne nemt i starten, men det bliver sværere i de kommende år, pointerer Torben M. Andersen. 843.000 danskere i den arbejdsduelige alder mellem 15 og 66 år er i dag på overførselsindkomst fra staten. Tælles folkepensionisterne med, er det 1,6 mio. danskere, der hver måned får penge ind på bankkontoen fra staten. Med andre ord er der i dag 1,7 danskere i job om at forsørge en på overførselsindkomst. Det billede vil ændre sig om nogle få år, når befolkningen bliver ældre. På det tidspunkt skal tre på arbejdsmarkedet forsørge fire udenfor. Men også de uvildige forskere i forskerenheden DREAM har sat tal på udfordringerne for Integrationsministeriet. Hvis der ikke gribes ind, vil der skulle spares 28,2 mia. kr. årligt på finansloven hvert år fra 2006 til 2050 eller bundskatten hæves permanent med 4,9 procent for at få råd til de nuværende velfærdsordninger. Forskerne peger dog på det opsigtsvækkende i, at hvis indvandrere får samme erhvervsfrekvens som danskerne, vil der ikke være de samme problemer med holdbarheden af samfundsøkonomien. Overvismanden finder beregningerne interessante, fordi de siger noget om problemets omfang. Han mener bare, at det er urealistisk, at indvandrere indenfor en overskuelig horisont får en tilknytning til arbejdsmarkedet som danskerne. /ritzau/