Hobro

Oves vovestykke

En avis, lidt tilfældig bladren frem og tilbage og så var Ove Vognsgaards liv forandret for altid. Han glemmer aldrig den dag i 1978, da han sad med Jyllands-Posten mellem hænderne. - Der var pludselig sådan en lille annonce, hvor Hobro Produktionshøjskole søgte to medarbejdere, fortæller Ove Vognsgaard. Nogle opringninger, et besøg og en ansøgning senere kvittede han jobbet hos Kriminalforsorgen i Midtjylland og startede på Hobro Produktionshøjskole. I dag, 25 år senere, er han stadig lærer på skolen, der på mandag fejrer sit 25 års jubilæum, og han er den eneste, der har været med lige fra starten. Ove Vognsgaard smiler ved tanken om dengang, han tog springet fra sit job som tjenestemand og sagde ja til en skole, der kun var på papiret. - Det var i grunden vanvittigt, lidt af et vovestykke, erindrer Ove Vognsgaard, der har gemt stillingsopslaget fra 1978. - Men det var den der spænding omkring, hvad det skulle blive til. Der var ingen der vidste noget, og det charmerede mig i starten. Hobro Produktionshøjskole var den første af sin slags. - Vi kunne ikke kigge et sted hen for at se, hvad vi skulle gøre. Det var fuldstændig op til os selv. Og vi var på arbejde altid. Det var ligesom ånden, forklarer han. Ove Vognsgaard er tydeligvis stolt af det, han har været med til at bygge op. - Dybest set har skolen ikke forandret sig. Der er bedre faciliteter og bedre mekanik, men idéen er stadig den samme, vurderer han. Han oplever også jævnligt, at gamle elever ringer og spørger ham til råds, hvis de har et problem. Og råd har han altid tid til at give. Men først og fremmest glæder den nu 67-årige lærer sig til jubilæet på mandag, selvom det ikke er det eneste, han ser frem til. 1. oktober går han på pension, og det har han det rigtig godt med. - Jeg vil holde, inden jeg bliver en gammel stodder, fortæller han med et grin.