Fødevarer

Ovnbagt citron og gurkemejelaks med æbler og oliven

En lækker ret suppleret med "følgesvende".

Opskriften er så simpel, at du måske bliver overrasket over, hvor fuldendt den er. Men det er sådan landet ligger: Hvis du finder frem til råvarernes personlighed, ved du lige hvad der skal til, for at de viser sig fra deres allerbedste side. Så behøver man jo ikke at gøre sig så store anstrengelser. Citronsaft og -skræl bibringer friskhed. Gurkemejen er skarp og pikant. Oliven er sure, syrlige og salte, æblerne søde og syrlige og laksen fed og cremet. En herlig kombination af alskens smage, der passer hinanden perfekt. Vær fuldstændig pedantisk med tiden. Laksen skal lige være færdig og ikke mere. Den skal jo være saftig og ikke tør og dele sig i fine flager, når man "prikker" til den med en gaffel. Den skal være lidt spændstig men ikke hård. Æblerne skal jo heller ikke tørre ud, men blot begynde at "dryppe" en smule. Og så selvfølgelig aflevere den sødme de gemmer på. Oplagte "følgesvende" er lidt hjemmebagt fuldkornsbrød og en let salat eller nogle dampede grøntsager. Husk at retten smager lige godt kold eller varm, så lav evt. en dobbeltportion og spis resten dagen derpå. 4 kuverterFintreven skræl og friskpresset saft fra en økologisk citron. 1 tsk. gurkemeje. 1 madæble, skåret i tynde både. 100 g. grønne grofthakkede oliven uden sten (evt. fyldt med mandler, peberfrugt eller hvidløg). 600 g. friskfileteret laks uden skind, skåret i 4 lige store stykker. Friskkværnet sort peber. Ekstra jomfruolivenolie. Fremgangsmåde Bland citronsaft, citronskræl og gurkemeje i en stor skål. Vend laksestykkerne deri og lad dem trække i mindst 5-10 minutter, men hellere natten over. Arranger laksestykkerne i et ovnfast fad, hæld marinaden over og "top op" med æblebåde og oliven samt en smule peber. Giv dem 6-8 minutter i en 170° C varm. Laksen er færdig det øjeblik, hvide mælkelignende dråber dukker op på overfladen. Husk at ovnen skal være forvarmet. Server laksestykkerne dryppet med marinaden i bunden af fadet samt et stænk olivenolie. Salt om nødvendigt, men de grønne oliven burde være salte nok i sig selv. Kilde: www.sundhedsrevolutionen.dk