Velgørenhed

P-afgifter går til velgørende formål

BRØNDERSLEV:I dag, fredag, og lørdag vil der blive opkrævet ”p-afgift” i Brønderslev. Det er ikke 510 kr. girokort, p-vagterne er ude med, men derimod kan bilister selv bestemme, hvor meget de vil betale i ”p-afgift”. Ideen er at skaffe penge til et danskledet skoleopbygningsprojekt i samarbejde med hjælpeorganisationen Terre des Hommes. I næste uge kommer Dronningen af Bhutan, på besøg i Brønderslev, og de penge, der kommer ind fredag og lørdag i p-afgift, går ubeskåret til skoleprojektet. - Brønderslev Handelsstandsforening er gået ammen med NORDJYSKE Medier og Terre des Hommes, omkring projektet, fortæller handelschef Jes Jacob Christensen. - I handelsstandsforeningen har vi i budgettet ikke afsat penge til sådanne projekter, men vi har indgået en aftale med Brønderslev Gymnastikforening, der sammen, der sammen med os i handelsstandsforeningen vil indsamle penge. - Vi ønsker ikke at opkræve noget fast beløb, men vil i stedet opfordre byens borgere og gæster til at donere et beløb helt efter eget ønske, fortæller Jes Jacob Christensen. Man kan give meget, og man kan også lade være. Hos medlemmer af handelsstandsforeningen opstilles der indsamlingsbøsser.