P-hus savner kunder

Frustration over ledige pladser i C.W. Obel Parkeringshuset, mens trafikken klumper i centrum.

Facaden vender ud mod Kastetvej, men indkørslen sker fra Badehusvej. Det kan være en forklaring på den begrænsede søgning. Belægningen i dagtimerne er endnu ikke nået over 25 pct.

Facaden vender ud mod Kastetvej, men indkørslen sker fra Badehusvej. Det kan være en forklaring på den begrænsede søgning. Belægningen i dagtimerne er endnu ikke nået over 25 pct.

Mens folk cirkler rundt i Aalborgs midtby for at finde en parkeringsplads i den hektiske tid op til jul, så står C.W. Obel Parkeringshuset på Kastetvej næsten gabende tomt kun fem minutters gang fra byens centrum. - Det er da frustrerende, siger afdelingschef for C.W. Obel Ejendomme, Michael W. Henriksen. - Spørger vi folk, der kommer udefra, så ved de ikke, at p-huset eksisterer. Hans højeste ønske er, at p-huset må komme med på vejtavlerne med information om ledige p-pladser i midtbyområdet. - Indtil nu er det ikke lykkedes, og han har en formodning om, at det har lange udsigter. Nyt system på vej Afdelingschef hos Trafik & Veje, Mette Skamris Holm, oplyser imidlertid, at der er skred i tingene, og at materialet nu er færdigt til at blive sendt i EU-udbud. - Vi er på vej til at anskaffe et nyt system med større kapacitet end det eksisterende. Ved indkørsel til byen vil man møde en tavle, der viser hen på områder med ledige pladser. Når du kommer ind i området, skiltes der nærmere med hvor mange ledige pladser, der er på angivne steder. Ting tager tid - Hun venter, at det nye system kan implementeres i løbet af foråret. Michael Henriksen tror snarere, at bliver hen mod jul næste år. C.W. Obel Parkering har imidlertid fået én stander af kommunen. Den er nu opsat på Badehusvej, men ikke koblet på noget system. Til stadighed viser den 160 ledige pladser. - Det har vi. Altid, siger Michael Henriksen, og stiller sig uforstående over for, hvorfor der ikke allerede nu blot kan angives ledig kapacitet hos C.W. Obel på de eksisterende infotavler. C.W. Obel Parkeringshuset blev indviet i november 2009. Huset har 376 p-pladser på seks etager til 9 kr. i timen, hvor det til sammenligning koster 16 kr. at parkere ved Budolfi og 10 kr. i Urbansgade.

Breaking
15-årig dreng fundet død på boldbaner: 32-årig mand anholdt
Luk