P-strategi hænger i laser

København 2. september 2007 06:00

KØBENHAVN: Økonomien i Københavns storstilede parkeringsstrategi er totalt kollapset, erfarer Berlingske Tidende. Kommunen mangler i omegnen af en halv milliard kroner for at kunne bygge seks planlagte underjordiske parkeringsanlæg - og ifølge kommunens embedsmænd skal pengene findes enten ved at forhøje prisen for københavnernes beboerlicenser betragteligt, eller ved at indkradse op imod 750 mio. kr. hos en lang række københavnere, der bor i ejendomme der tidligere har fået dispensation fra kravet om, at der i forbindelse med nybyggeri skal anlægges et vist antal parkeringspladser. - Vi må se i øjnene, at økonomien bag projektet ikke holder længere. Dels er kommunens parkeringsindtægter faldende, dels har det vist sig at være væsentligt dyrere at bygge de underjordiske pladser, end vi har budgetteret med, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...