P-vagt sprang for livet

26-årig mand dømt for trusler og bakke sin bil i høj fart mod p-vagt.

Parkeringsvagt i aktion i Aalborg. Arkivfoto: Martin Damgård

Parkeringsvagt i aktion i Aalborg. Arkivfoto: Martin Damgård

En p-vagt måtte i al hast springe ind på fortovet for at undgå at blive kørt ned af en nu 26-årig mand fra Aalborg, da p-vagten fortalte den 26-årig at han havde parkeret ulovligt. Det fandt byretten i Aalborg bevist mandag, og den 26-årige mand blev idømt 20 dages fængsel for episoden og for verbale trusler mod p-vagten. Men manden nægter at have gjort nogle af delene og har anket dommen til landsretten. Ulovlig parkering Truslerne fandt sted fredag 21. oktober i efterårsferien, hvor p-vagten så, at den 26-årige mand havde parkeret sin røde bil et sted på Kastetvej i Aalborg, hvor der er standsningsforbud, oplyser anklager Dorte Kvist Knudsen. P-vagten bad manden fjerne bilen, og den 26-årige bakkede derefter bilen i høj fart mod p-vagten, som derfor måtte springe ind på fortovet for at undgå at blive kørt ned. Desuden blev den 26-årige dømt for at have sagt til p-vagten "næste gang kører jeg dig ned". Vidne til episoden Manden nægter både kørslen og truslerne. Men retten fandt p-vagtens forklaring både detaljeret og troværdig, og den blev også støttet af forklaringen fra et vidne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden