P-vagter kan også vogte miljøet

Aalborg Haandværkerforening gentager forslag om dobbeltfunktion til p-vagterne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvorfor ikke lade p-vagterne træde til, når Aalborg Kommune i løbet af foråret går i gang med at finde ud af, hvor meget affald, vi smider fra os, og hvilken slags, spørger formanden for Aalborg Haandværkerforening, Svend Aage Suhr. Det gør han i en henvendelse til direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Christian Bjerg. Svend Aage Suhr har tidligere været fremme med sit forslag. Han mener, det har den sidegevinst, at p-vagterne ved også at blive miljøvogtere, vil få et bedre image. Åbner for muligheden Han har også titlen til den nye funktion 'parkerings- og miljøobservatører'. - De vil måske endda også kunne få til opgave at notere de husejere og lodsejere, der ikke overholder reglerne om renholdelse af f. eks. fortove, siger Svend Aage Suhr. Christian Bjerg har tidligere svaret tilbage, at kommunen ikke havde planer om at pålægge p-vagterne flere opgaver. Beredskabschef Jørgen Pedersen åbnede derimod for muligheden: - P-vagterne kunne sagtens foretage sådanne observationer. De foretager sig jo i forvejen andre ting end at udskrive p-afgifter. De kigger også efter stjålne biler.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.