P-vagter truet med tæv

24-årig frederikshavner anholdt for at have truet p-vagter med vold.

Parkeringsbøder er noget, der kan sætte sindene i kog. Modelfoto

Parkeringsbøder er noget, der kan sætte sindene i kog. Modelfoto

- Jeg henter en flok af mine venner, og så skal I få en omgang! Omtrent sådan lød truslerne fra en 24-årig mand, da han fredag eftermiddag hidsede sig op over p-vagter i Frederikshavn. P-vagterne havde angiveligt udskrevet parkeringsbøder til flere af den unge mands venner, og det blev for meget for ham. P-vagterne tilkaldte politiet, og så blev den 24-årige anholdt og sigtet for trusler om vold mod offentlig myndighed. Den unge mand blev dog løsladt efter afhøring, oplyser Nordjyllands Politi.