EMNER

På akkord med sidste salgsdato

Det såkaldte behov for "det grå guld" er vist bare en løntrykkende floskel

VESTBYEN:Da Georg Nordby Sørensen i efteråret 2001 blev arbejdsløs, gik han straks i gang med at søge nye muligheder. - På et år søgte jeg 140 job uden resultat, og jeg er overbevist om, at det skyldtes mine 52 år, som jo betyder, at jeg har overskredet "salgsdatoen". På baggrund af sine egne og andres erfaringer mener Georg Nordby Sørensen, at al den snak om det attraktive grå guld er en floskel, hvis eneste effekt er løntrykkeri. Politikernes snak om, at folk ikke gider at arbejde, giver han heller ikke meget for. - Jeg søgte for eksempel et job med at vaske og rengøre politiets biler. Der var 210 ansøgere, og de valgte en, der var yngre. En uddannelse var også under overvejelse. - Men en af mine kammerater begyndte i en sen alder at læse til civiløkonom. Da han blev færdig, oplevede han, at yngre studiekammerater med lavere eksamener fik job, og efter et stykke tid opgav han. Nu arbejder han som pædagogmedhjælper, så........ Flugt fra mindreværd Sallings hjemmeside ploppede en dag op på nettet hos Georg Nordby Sørensen. - Nede i det ene hjørne var der en "job hos Salling firkant", den klikkede jeg på og lagde efterfølgende min profil ind, fortæller han, der på den baggrund blev kontaktet og fik tilbud om tre til fire måneders juleassistance i prismærkningen. - Det var ganske vist til en meget lav løn, men selvfølgelig accepterede jeg mest for at få en fod indenfor, men også fordi arbejdsløshed og trusler om tåbelige aktiveringsprojekter giver mindreværd. Som den energiske person Georg Nordby Sørensen er, gav han den hele armen og kom hurtigt på arbejdshøjde med de fastansatte. Efterfølgende søgte han et barselsvikariat i Salling, men blev i stedet tilbudt fast arbejde som lagermand i varemodtagelsen til fuld SID-løn. - Salling er en af de arbejdspladser, hvor man ikke nødvendigvis skal være 25 år for at være en god arbejdskraft, fastslår Georg Nordby Sørensen, der nu bruger sit arbejdsliv på at kontrollere fragtpapirer for efterfølgende at sortere og fordele varer til de forskellige afdelinger. - Skulle der ikke dukke andre udfordringer op, så er jeg indstillet på at passe det her arbejde, så længe jeg kan. Dødsstødet Inden den skæbnesvangre arbejdsløshedsdato i 2001 har Georg Nordby Sørensen været i fuld sving. Han har gennemført første del på Biblioteksskolen, men sprang fra for at forsørge kone og børn. Det gjorde han via et job på Værftet i Frederikshavn. - Samtidig havde vi købt en gammel gård i Øster Vrå, og i laden fandt vi 500 kilo stearin plus forskellige forme, så det var startskuddet til en stearinlysfabrik, som jeg drev i 17 år, fortæller han, der på et tidspunkt droppede værftsarbejdet for at hellige sig stearinlysene. - Vi byggede nyt og brandsikkert til produktionen, havde turistsalg om sommeren, solgte lys rundt omkring i landet og havde en meget stor eksport til Sverige. Netop eksporten til Sverige gav dødsstødet, da svenskerne devaluerede med 25 procent. - Det betød, at jeg måtte dreje nøglen om for ikke at gå konkurs, fortæller den forhenværende lysmager, der på det tidspunkt var blevet alene med en datter på fjorten og en søn på seks år. - Min kone var fransk, og hun led simpelthen sådan af hjemve, så hun valgte at flytte tilbage til sit fædreland. Kreativ fritid Herefter arbejdede Georg Nordby Sørensen tre år i Silvan og kom herfra til en møbelpudefabrik i Sæby. - Da den flyttede en del af produktionen til de baltiske lande, blev jeg arbejdsløs, og det var på det tidspunkt at min arbejdskrafts sidste salgsdato åbenbart var ved at være overskredet, fastslår han. De to børn er kommet godt i vej og har - ligesom deres far - en fin kontakt til deres mor i Frankrig. Arbejdsløsheden har Georg lagt bag sig, men erfaringerne vejer tungt - og han køber i hvert fald ikke flosklen om det grå guld. Arbejdet hos Salling er ikke det mest kreative, men det kompenseres der for i fritiden. Her gælder det eksklusive læder- og skindarbejder som bliver til i lejligheden på Ny Kastetvej. Det er for eksempel bælter med skindbesætning i sæl, ozelot og slangeskind. - Dem har jeg lavet i mange år, ligesom smykker i sølv og guld med rav, som vi solgte til turister fra vores butik på stearinlysfabrikken. Faktisk solgte jeg i 1960erne også bælter til Salling, fortæller han. På den måde kan tingene komme til at gå i ring, og hvem ved - hvor vidt de ringe med tiden kan brede sig - gråt guld eller ej.