Ungdomsuddannelser

På den mentale motorcykel

Klaus Rifbjerg, dansk litteraturs Harley Davidson, bliver 80 år! Allerede i 1956 startede Klaus Rifbjerg sin mentale motorcykel i et digt, der lovpriste sensitiviteten, omsat til håndgas, og tværede antediluvianske mammutfjerte ud på Peter Bangs Vej.

Det kom til at gå stærkt i de kommende år. En ny periode blev introduceret i dansk litteratur: moderne liv i efterkrigens Danmark var ikke så kuldslået og forfærdeligt, som Heretica med Martin A. Hansen i spidsen havde forestillet sig i 1947, da han kaldte det et "sardindåseliv". Modernitetens sæbeliv i det forniklede badeværelse var lystigt og farligt, skummende af fryd og dødeligt for fastholdere af digterens "funktionalistiske legeme" - et udtryk som ingen alvorlig digter før overhovedet havde overvejet at bruge. Klaus Rifbjerg var moderne i diktion, sprog, forestillingsverden, mens det lugtede af "gammelliv" på de reoler, hvor Martin A. Hansen stod og udsondrede evighedens konstans. Det betød ikke, at Rifbjerg uprøvet tog moderniteten til efterretning eller faldt velfærdsstaten om halsen, som de neo-konservative litteraturkritikere gerne vil have farven til at lyde. 60'erne er en omfattende litterær eftersøgning af det "underste" subjekt i de mange nye livsformer og de nye teknologiske muligheder, som forfatteren altid tog til sig med en glubende appetit og angstbetonet rædsel. Amerikansk flyder, supersonisk fly og sort Audi A8 og andet pirrende isenkram er et fascinationspunkt sammen med det mondæne liv i komfortable omgivelser, men den eksistentielle usikkerhed er en fast ledsager til livet i den moderne verden. Rifbjerg har gennem sit lange liv ikke sat sine tænder i græstørv, før det bliver ultimativt nødvendigt. Det handler sidste del af forfatterskabet naturligt nok en del om. Senforfatterskabet er en smule overset og bliver ofte behandlet med den overbærenhed, der giver sig af, at den evigt producerende forfatter smider en ny bog i handelen, og at man pligtskyldigt må læse den og fremsætte en udmattet vurdering. En pragtfuld sommerdag i august 2009 var vi et selskab til frokost i Kandestederne på Solbakken hos den gæstfri digter og hans skønne frue med masser af livlig og løssluppen snak under de optimale omstændigheder. I en fodnote sagde han til mig, at han betragtede romanen "Alea" (2003) som et hovedværk i senforfatterskabet, selv om næsten ingen havde orket at læse den. Jeg gratulerede mig selv for mit held, for jeg havde netop afsluttet læsningen og havde moret mig meget, men også haft besvær med at hitte rede i den kolossale roman. Martin A. Hansen må korse sig i sin grav over en "tilfældighedsroman", som "Alea" (terningspil) kaldes, fordi den sprænger alle former. En klassisk terning har seks sider, og det har "Alea" mindst også både tematisk og i formen. En gennemgående telefonsamtale, biografiske erindringer, litterære parodier, essayistiske tidsopgør, litteraturhistoriske person- og miljøskildringer og poetisk højglans uden forvrængende plat. Seks vægtige temaer væver sig gennem den kompakte tekst: 1. døden først og fremmest, graven, jordhullet og smerteangsten - faderens stille død, moderens monstrøse afgang og andres endeligt 2. erotikken så sandelig, så fissen den skummer - skuespillerindeflirt og niv, Tove Ditlevsens imposante bravader og hysteriske krukkeri 3. litteraturhistorien med William Heinesen og Tom Kristensen som 2 giganter i kælderhals i Nyhavn og Guldaldersalen; desuden et bidende portræt af Paul la Cour, dansk poesis ypperstepræst med alpehue, hinkesten og stramt betræk, senere tidsskriftet Vindrosen med Villy Sørensen og hr. Rifbjerg selv som redaktører og en strøm af underlige forfattere; 4. selvbiografien endnu en gang fra huset på Amager til hvorsomhelst - Kronborg f.eks. hvor lille Klaus skulle tisse eller Københavns Hovedbanegård 1951, hvor unge Klaus kom hjem fra USA og oplevede 50'ernes moralske giftgas i hvert næsebor. 5. tidsopgør har hele tiden været på Rifbjergs pallet - lige fra 1957 med "Den ny pest", en oratorisk bandbulle over den moderne tids forfald i smag og kultur i tidens radio og aviser, til det nys overståede årtis kamp mod VKO-styrets nationalisme, militarisme og tidehvervske nylutheranisme. Rifbjergs legendariske frækhed fornægter sig ikke i "Alea", da han haler Søren Rye op af Nordatlanten på en fiskekrog og gennemhegler hans djærve, beskedne bondskhed som et sentimentalt element i den danske folkesjæl eller parodierer Niels Højlunds berømte, vidtskuende og "grundtvigsk" højpandede debatstil 6. poesien er "Aleas" sekser eller etter, fordi den rammer Rifbjergs sjæl lige i solarplexus. Poesien er et strømmede overskud hos Rifbjerg, et stofskifte med verden og sproget, der næsten ikke koster nogen anstrengelse - ligesom at trække vejret. Den undrende, uskyldige, håndsvedende ungersvend fra Amager går på en gang uskyldig og dog durkdreven gennem romanen - lidt som en ung Aladdin, lidt som en gammel cirkushest. Der citeres flittigt fra hele poesiens centrallager - gerne forvrængende i mundtlig stavemåde (Asiadisg i sin Vælle ær Angsden), men romanen ender med, at hr. Rifbjerg beder Thorkild Bjørnvig siddende under et træ i Sydspanien med en synkende sol i horisonten læse hans digt "Ave Soria Moria" helt uden forvrængninger! Det er højglans. "Ave den evige Ungdoms/Land hvor vi vaagned - ja, Ave/ Den stærke Eros, som stiger/Rosenfingret af Grave" - en skummende poesi, der skummer som… Essensen i Rifbjergs hele værk er denne forbløffende bevidsthedens osmose mellem verden og sproget. Hvem andre end Rifbjerg kunne udtrykke, hvad enhver følte i forbindelse med Utøya-tragedien i sommer? Han skrev på vegne af det danske folk det digt, "Hjertets termometer", som nordmændene brugte ved deres sørgehøjtidelighed for de 77 dræbte i Oslo og på Utøya. Det siger noget om, at digtningen kommer fra det evigt bankende hjerte i samklang med den historiske erindring, sprogets fantasi og den oplyste fornufts lysende klarhed. Værkets omfang er exceptionelt, dets tyngde i tid og evighed urokkelig. Vi fejrer en digter, der hører til på det øverste parnas. Til lykke. Peter Michael Lauritzen er lektor ved Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, dr.phil. fra Københavns Universitet, formand for Vendsyssel litterære Selskab.