På et tæppe af uldkugler

Aalborgfirma importerer i stor stil

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Der er små 10.000 kilometer mellem Poul Buås Vej i Aalborg og Katmandu i Nepal, men selv om længden kan virke lige så uoverstigelig som Himalaya, så er det alligevel endt med at blive en velintegreret del af Jens Nygaard Andersens arbejdsliv.

Jens Nygaard Andersen bor på Poul Buås Vej og herfra driver han sin og kammeraten Stefan Andersens fælles virksomhed Nepaldo.

Nepaldo er en netbaseret virksomhed med efternavnet com, og den befatter sig primært med import af de meget populære kugletæpper fra Katmandu i Nepal.

Det har fordret et stort benarbejde særligt i Katmandu, hvor Jens Nygaard Andersen gennem adskillige besøg har skabt stærke relationer til den lokale leverandør, som har op mod 100 medarbejdere - de fleste ansat hos underleverandører.

- Det er vigtigt for os at sikre relationerne, for det er der igennem vi ved, at kvaliteten i de produkter, vi får, er som den skal være, siger Jens Nygaard Andersen, som netop er kommet hjem efter et nyt besøg, hvor han fik dokumenteret produktionen og sat gang i produktion af nye emner - blandt andet to typer hundekurve.

- Det er afgørende for os, at produktionen sker på betryggende vis og at der ikke er ansat børn i produktionen. Det har vi vished for, siger Jens Nygaard Andersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden