Vebbestrup

På eventyr i Inkastonia

alle even­tyr har plads til en trold. Sol­hvervs dra­ma­hold hy­re­de Jea­net­te Prang. Pri­vat­fo­to

alle even­tyr har plads til en trold. Sol­hvervs dra­ma­hold hy­re­de Jea­net­te Prang. Pri­vat­fo­to

VEBBESTRUP:Dramaholdet på Solhverv Privatskole fik fuld opmærksomhed, da skuespillerne forleden gik på scenen for at opføre ”Inkastonia”. Dramaeleverne har selv skrevet eventyret, der er befolket af forunderlige figurer og karakterer. Heltinden kæmper i bedste miljøaktivistisk stil for at redde en skov fra at blive fældet af nogle fæle politikere og embedsmænd, der ser en hurtig profitmulighed. Undervejs må heltinden ty til ydre kræfter for at vinde kampen - og som en ekstra krølle på halen bekæmpe en indre trang til at bruge ufine tricks for at nå sine mål. Heldigvis overvinder hun alt og det går, som det nu skal i eventyr. Tilskuerne, som udgjorde elever fra de fem yngste årgange, var ikke blot begejstret over dramaet, men også imponeret af de hjemmelavede kostumer og hele iscenesættelsen.