Bortførelser

På eventyr med løgposen

"Ronal Barbaren"

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Barbarerne er nogle forfængelige, olieindsmurte, brystvortepiercede, g-strengsklædte dumme mænd, der kun interesserer sig for krig og afstumpet vold.

"Ronal Barbaren" er på mange måder en ærkedansk film. Det er en historie, der vælter sig i den selvironi, som jo er danskernes foretrukne våben, der de skal være morsomme. Og det er såmænd også godt nok. Filmen handler om én af beboerne i barbar-landsbyen - Ronal. Alle de andre barbarer er olieindsmurte, brystvortepiercede, g-strengsklædte og hjernedøde mandfolk, der er superstærke krigere og dumme som døre. Ronal er blot en lille splejs. Han mobbes af de andre. Han gider ikke slås. Han gider ikke prale af sin styrke. Han vil bare have fred. Men så kommer ondets fyrste, Volcazar og overfalder barbarernes landsby. Han bortfører alle bortset fra Ronal. Nu er det så splejsens opgave af få dem befriet igen. Han må naturligvis alliere sig med venner og kampfæller. Det bliver en fed skjald, der kun interesserer sig for øl og fisse (og slet ikke hornmusik, hvis han kan undgå det). Det bliver den hårdtslående og smukke skjoldmø Zandra. Og det bliver den ubegavede elver Elric. Altså er der sat et særdeles umage hold sammen, som skal løse alle problemerne. De er hinandens absolutte modsætninger. Det skal gå galt, og det går galt, og til sidst finder disse fire - naturligvis - ud af, at de supplerer hinanden på allerbedste vis. Det er vistnok set før, det makkerskab. Muligvis cirka 10.000 gange før i diverse film. Muligvis én million gange før... Historien er forudsigelig til allermindste detalje: Problemer dukker op. Løsningen er håbløs. Alt håb er ude. Og så finder man ved et tilfælde alligevel en vej ud af kattepinen. Sådan er det vel 10 gange i løbet af filmen. Og den fortællestil er vistnok set før. Muligvis cirka 10.000 gange før. Muligvis én million gange. Animationen er okay uden at være prangende. Ja det ser faktisk lidt discountagtigt ud. Og stemmearbejdet er bestået, men langt fra til topkarakter. Til gengæld er filmens humor fin og lummer. Igen fordi den selvironiske distance er det perfekte krydderi for denne fortælling. Men også fordi det faktisk lykkes at balancere på en knivsæg, når det drejer sig om at være lummer uden at være lunken og træls. I min optik er filmens sjoveste påfund, da Ronal påfører sig en usynlighedscreme. Men han glemmer en lille-bitte detalje: Testiklerne. Det er ubetaleligt morsom at se den synlige løgpose bevæge sig omkring på lærredet, mens resten af kroppen er usynling. Kun afsløret af en skygge på væggen. "Ronal Barbaren" er en hel okay tegnet familiefilm. Solid humor og et manuskript lige ud af landevejen. Der er som i de fleste andre animerede film gode citater fra andre film. Men det havde klædt filmen, hvis der var lagt bare lidt nyt ind i der overordnede fortællingsforløb. Her ligner handlingen 1000 andre film. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Ronal Barbaren" Instruktion: Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen, Philip Einstein Lipski Manuskript: Thorbjørn Christoffersen 1 time og 30 minutter, tilladt fra 11 år Danmarkspremiere i dag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst