På ferie: Se teleselskabernes dækning i EU-landene
Der er stor forskel på, om dit teleselskab lader dig roame på 3G eller 4G, når du bruger mobildata i EU-landene. Se dit teleselskabs dækning i udlandet her.
Opdateret 25. juli 2017 kl. 15:47
DANMARK: Når du rejser sydpå i løbet af sommerferien og roamer i EU-landene, er det ikke helt uden betydning, hvilket teleselskab du har hjemme i Danmark, hvis du vil have god dækning.
Alt efter hvilket teleselskab du har i Danmark, vil du nemlig have forskellig dækning i udlandet, da de danske teleselskaber lejer sig ind på forskellige operatørers netværk.
Uanset om du har 3, Telia, YouSee, Telenor eller et femte teleselskab, vil du altid være garanteret som minimum 3G-dækning, men der er til gengæld store forskelle i den dækning, som teleselskaberne tilbyder på 4G-mobilnettet i de 30 lande udover Danmark, som indgår i EU’s nye roamingregler.
Hvor det er nemt at finde teleselskabernes dækning i Danmark, er disse informationer noget sværere at finde om dækningen i udlandet. Ved forskellige tilgængelige oplysninger er det dog lykkedes Mobilsiden at sammenstykke et komplet overblik over, om teleselskaberne tilbyder 3G eller 4G i de forskellige EU- og EØS-lande, hvor det er muligt at roame uden ekstraudgifter.
Stor forskel på i hvilke EU-lande du kan bruge 4G
Nedenfor kan du derfor se en liste over, hvordan de større danske teleselskabers dækning af 3G og 4G i udlandet ser ud. Det skal bemærkes, at nedenstående tabel kun omfatter de 31 lande, som er omfattet af afskaffelsen af roamingafgifterne. Flere af teleselskaberne tilbyder 4G i lande uden for EU og EØS-samarbejdet, men disse er ikke medtaget for overblikkets skyld.
Derudover skal det også bemærkes, at der kan være mange lokale faktorer, som spiller ind på den faktiske netværksforbindelse, der er til rådighed i netop det område, hvor du måtte befinde dig i udlandet. Der kan eksistere god 3G-dækning lige såvel som der kan eksistere dårlig 4G-dækning. Med det sagt kan du herunder se, hvor du kan få 4G i udlandet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.