Sæby

På forkant med situationen

Runde børn: Vi er jo på forkant med situationen, som var beskrevet i NORDJYSKE i torsdags-avisen, i Sæby Gymnastikforening. Vi har allerede et hold på vinterens program for børn, som menes at have en mindre god kondi. Holdet hedder "Glad og Lettet" og er en opfølgning på projektet for runde børn i Sæby Kommune. Igennem forskellige former for bevægelse og leg med store og små redskaber vil børnene få sig rørt og have det sjovt sammen. Alle børn i alderen ca. 7 - 11 år er velkommen på holdet, også selvom de ikke har deltaget i projektet "Glad og Lettet", men bare ønsker at være sammen om motion og bevægelse sammen med andre i samme situation. Der er 5 trænere sat på holdet, så vinterens program vil blive meget alsidigt, da trænerne skiftes til at undervise. Der vil dog fortrinsvis være en person, som holder sammen på trådene gennem hele sæsonen. Yderlige oplysninger kan man få ved at kontakte os eller møde op hos SportsButikken, Krystaltorvet, Sæby onsdag den 3. september om aftenen. Der har Sæby Gymnastikforening tilmeldingsaften, og der er fine tilbud i forretningen.