På gasjagt i Vendsyssel

Total og Nordsøfonden vil investere 200 millioner kroner i at lede efter energi i undergrunden.

Lars Løcke og Christian G. Skouboe
I første omgang er det et syn noget som dette, der venter, når gasjagten går ind i Vendsyssel. Billedet her er fra en boring i Alberta i Canada.
EMNER 17. december 2011 05:00

Franske Total og statsejede Nordsøfonden tror så meget på, at de kan finde gas i jorden under Vendsyssel, at de næste år vil satse 200 millioner kroner på at få testet deres forhåbninger. Størstedelen af den udgift vil gå til en efterforskningsboring, som vil blive gennemført et sted i Vendsyssel i løbet af andet halvår næste år. Projektkoordinator Henrik Nicolaisen fra Total forklarer, at Nordjylland er et af de få steder i Danmark, hvor der er mulighed for at finde gas i større mængder i skiferlagene to til fire kilometer under jordoverfladen. - Der kan være op til fem gange mere gas i de danske skiferlag, heraf hovedparten i Nordjylland, end der indtil videre er hentet op i den danske del af Nordsøen, siger han. Produktionen af skifergas sker ved hydraulisk frakturering, som i USA har været forbundet med forurening af grundvandet. Men det får ikke de danske myndigheder til at frygte tilsvarende problemer, hvis det kommer til indvinding af gassen i skiferlagene. - Det er korrekt, at der nogle steder i USA har været problemer med denne produktionsmetode, men herhjemme skal der være fuld sikkerhed for grundvandsressourcerne, siger geolog Katja Scharmann fra

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...