På hat med Krøyer

Skagen 6. juni 2003 08:00

Skagensmaleren P.S. Krøyer havde mange hatte. Nogle til brug i København, andre til jagt omkring Skagen og endelig den mest berømte - dén, som han havde på, når han malede i Skagen, som på dette billede. I NORDJYSKE forleden med overskriften "Mændene vilde med Krøyers hat" havde vi fået et billede stillet til rådighed af Krøyer med jagthatten - og ikke den, som mænd viser sig at efterspørge i stort omfang - det eneste sted i verden, hvor man kan få den: I Brøndums Bod i Skagens Museums have. Her er der langet næsten 4000 Krøyer-hatte over disken de sidste tre til fire år. Sådan ser den altså ud - tidligere kun i kvindestørrelser, men denne sommer fremstillet specielt til de ofte noget større mandehoveder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...