EMNER

På inspirationstur til Rebild

} AFTENTUR: Lokal Historisk Forening for Visborg Sogn drager 24. maj 2005 på en tur til Rebild. Her skal foreningen besøge Blokhusmuseet og Spillemandsmuseet. Blokhusmuseet fortæller om danskerne udvandring til Amerika. I museet kan man med tekst og billeder følge danskerne leve- og arbejdsvilkår i det nye land langt borte. Spillemandsmuseet er lokalhistorisk og fortæller, som navnet udtrykker, især om spillemandskulturen igennem tiderne. Samme dag afvikles den årlige generalforsamling. } BADMINTION: Hadsund Badminton Klub`s U15A spillere blev puljevindere, hvilket betød de skulle spille om kredsmesterskabet. Her skulle holdet møde Hjørring, som blev slået med cifrene 6-2. Med denne sejr i bagagen skulle holdet herefter spille om det Jyske mesterskab, og det foregik i Broager. Efter at have spillet nogle svære kampe kunne det unge Hadsund-mandskab tage hjem med en flot 2. plads. Holdet har gennem sæsonen bestået af flg. spillere: Mikkel Kjærulff, Martin Eriksen, Luis Løth Nielsen, Andreas Juul Nielsen, Susie Krogh, Trine Iversen, Anna Kjærsgaard samt Anne Olsen. } KONFIRMATION: Der er konfirmation i Øster Hurup kirke 8. maj og her konfirmeres følgende: Stefan Hornbek, Pia Boel Jensen, Lasse Kvist, Nicholai Bundgaard Larsen, Rikke Bruun Mortensen, Dina Zaar Nielsen og Mia Simonsen.