På jagt efter den helt rette mønt

Der var traditionen tro mange møntinteresserede til Aalborg Møntsamler Forenings møntbørs i Vejgaard - Hallen.
3. april 2017 08:29

et var egentlig meningen, at han skulle leve lidt godt af de penge, han kunne få for at sælge sine mønter, når han blev gammel. Eller rettere når han gik på pension.

Men sådan skulle det ikke gå for den 69-årige passionerede møntsamler, Bent Ole Jensen, Vester Hassing, for mønterne ikke er det værd længere. Alligevel hænger han ved, og søndag gik han på jagt efter svenske mønter, da Aalborg Møntsamler Forening for 40. gang holdt sin årlige møntbørs i Vejgaard Hallen.

Her var der fyldt af gæster fra nær og fjern, der kom og kiggede, købte, solgte og fik vurderet mønter.

Bent Ole Jensen var på børsen for først og fremmest at købe, selv om det altså ikke er den guldforretning han i første omgang troede det var, da han som ung i 1966 begyndte med sin interesse.

- Jeg troede, det var en god investering, og at jeg skulle leve godt af det, når jeg blev pensionist. Men interessen blandt de unge er der ikke i dag. Der er ikke så stor efterspørgsel, og så falder prisen jo. Du kan se, der er ikke mange unge blandt alle de interesserede på møntbørsen i dag, sagde Bent Ole Jensen, der har et godt stykke over 500.000 mønter i sin samling, som han ikke har derhjemme.

Formand for Aalborg Møntsamler Forening, Franck Petersson, glædede sig over udstillingen og specielt udstillingen af Aalborg Møntsamler Forenings snurremønter fra 1994 til 2009.

Snurremønter kan man ikke handle med. De er fremstillet til bestemte lejligheder for at markere en begivenhed. Snurremønten har en knop placeret på midten af mønten, så den kan snurre.

- Der er også en pil på mønten, så den person, mønten peger på, skal gøre en forudbestemt ting, forklarede Franck Petersson.

På udstillingen kunne man også få sine mønter hjemmefra vurderet af Aalborg Møntsamler Forening, møntauktionshusene Bruun Rasmussen og Skanfil.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...