På jagt efter miraklet

Studietur til Singapore afslørede prestige om lærerjobbet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Singapore har 350 grundskoler og et tæt samarbejde mellem skoleledelse og undervisningsministerium. Børnene bærer skoleuniform, som det ses af de hjembragte brochurer. Ingen bruger således tid på at konkurrere om påklædning.

Skolelederne får 1,8-2 mio. kr. om året og lærerne en løn svarende til ingeniørernes og samtidig 100 timers efteruddannelse lagt ind i årsskemaet. Det er prestigefyldt at være lærer, og forældrene forventes at læse lektier med deres barn to timer om dagen. Lærerne uddannes på universitetet, og der er fire-fem gange flere ansøgere, end der kan optages. Sådan får man en skolesystem, som er blandt de fem bedste i verden - og ikke som i Danmark, hvor man er noget usikker på, hvad man får i verdens dyreste skole. Man ved dog, at omkring 16 pct. ikke får en ungdomsuddannelse. - Hvad kan Singapore, som Danmark ikke kan, var således udgangspunktet, da en gruppe danske uddannelsesfolk satte sig for at undersøge det, mange betegner som 'Miraklet i Singapore' Blandt de 10 deltagerne var Susanne Jørgensen, direktør for Efter- og Videreuddannelsesafdelingen på UCN, Jesper Carlsen, afdelingsleder for den pædagogiske videreuddannelse, samme sted, og Peter Andersen, forlagschef for Dafolo. Folketingets uddannelsesudvalg tager på en tilsvarende studietur i marts. Kraftcenter Singapore har over 40 år udviklet sig fra et uland til et kraftcenter i Asien. Der er bevidst satset på uddannelse. Landet har en 5 mio. stor befolkning, omtrent det samme som Danmark, men til forskel herfra bor de tæt, nemlig på et område svarende til Bornholm. I Singapore betragter man uddannelse som en investering. - Vi gør skam rigtig meget godt i Danmark, men vi sidder nok med forældede tanker om de asiatiske lande. Faktum er, at de har overhalet os, uden vi har opdaget det, siger Susanne Jørgensen. Det singaporeanske skolesystem er bygget op med primary school fra 1.-6. klasse og 7.-9. som secondary school med mulighed for et ekstra skoleår til dem, der har brug for det. Det afgørende skoleår er det sjette, hvor der foretages test, som er afgørende for børnenes fremtid. Det er ikke et udtryk for, at nogle skilles fra til ingenting, men kun at de bogligt bedste stimuleres i at komme videre. Ingen glemmes Ligesom her findes der børn med ADHD, og der er børn af forældre, som har det svært, men ingen får lov til at pjække fra skole i et par måneder, uden at nogen reagerer. De tre nordjyder oplevede strukturen i den daglige undervisning som en markant forskel i forhold til dansk tradition. Selv med 40 elever i klasserne var der meget lidt spildtid. Læreren var på klassen, når børnene kom til time. Alle vidste hele tiden, hvor de var, og der var ingen overraskelser. Inspiration - Vi skal ikke kopiere, men lade os inspirere. I Danmark påberåber vi os metodefriheden i undervisningen. Bagsiden er, at alt er lige godt. Det er det ikke derude, siger de tre. Der er systematisk evaluering af lærerne, og det giver et fælles sprog. Lærerne nummereres og ved selv, hvor de står, og hvad der forventes af deres videre udvikling. Gæsterne fra Nordjylland hørte også om ting, de end ikke vil overveje at benytte. Spanskrøret er stadig i brug. Børn kan idømmes samfundstjeneste. Og landet har stadig dødsstraf.