Hjørring

På jagt efter narko

En specialpatrulje fra Nordjyllands Politi ledte efter narko i Hjørring og Hirtshals i weekenden

Foto: Arkiv

Foto: Arkiv

HJØRRING:Specialpatruljen fra Nordjyllands Politi var i weekenden på jagt efter narkotika. Fredag formiddag fandt patruljen en joint og nogle dopingmidler hjemme hos en 27-årig mand i Hirtshals. Om aftenen tog patruljen ud i nattelivet, hvor der kort efter midnat var gevinst. Patruljen mødte tre unge, hvoraf den ene var en 17-årig ung mand fra Gedsted, som havde et halvt gram ecstasy på sig. Den anden var en anden 17-årig fra ung mand fra Hjørring, som havde 1,4 gram hash og halvt gram ecstasy på sig, og den tredje var en 18-årig mand fra Sindal, som havde 3,6 gram hash og 0,9 gram ecstasy på sig.

Et døgn senere var patruljen forbi en adresse i Hjørring, hvor man hos den 19-årige kvindelige beboer fandt fire gram hash. Kvinden havde besøg af en 18-årig mand fra Aalborg, som havde 20 gram hash på sig. Omkring samme tidspunkt traf patruljen en 23-årig mand fra Løkken i Hjørrings midtby. Han havde en smule kokain på sig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.