Thorup

På jagt efter nyt land

Spejdere fra hele Nordjylland på spændende lejr

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kristoffer Kold fra Bindslev er glad for, at der er let til varmt vand.

THORUP:Rejsen til det forsvundne land Rupthocalor er temaet for årets ås-lejr på Spejdercentret Thorup Hede, hvor omkring 550 spejdere er på sommerlejr.

Sagnet om Rupthocalor går ud på, at verden var ramt af hårde isvintre, stridigheder og elendighed. For at overleve slog fem stammer sig sammen og drog ud for at finde nyt land.

For nogle af spejderne er det nyt land, men andre har også været her før.

Lejren er inddelt i mindre byer, hvor grupper af spejdere bor.

Da NORDJYSKE var på besøg, herskede der overalt travlhed med at lave mad.

I Bindslev-lejren har man hele tiden varmt vand.

Bo Risager, der er driftsassistent, og er uddannet inden for vvs-branchen, har bygget flere rør på en mælkejunge. Når man hælder kold vand i spanden, kommer der varmt vand ud af en hane.

Mælkejungens vand opvarmes af flammer fra bålet, der også bruges til opvarmning.

- Der kan ikke ske en eksplosion, og dermed ingen forbrænding, fortæller Bo Risager.

Det varme vand bruges i madlavningen og til opvask.

- Det er nemmere end at skulle varme vand i en gryde, fortæller Bo Risager.

Han arbejder på at udvikle et lignende system til badning.

- Jeg håber det kan være klart til landslejren næste år i Sønderborg, fortæller han.

I flere af spejdernes bålsteder er der frikadeller på menuen.

Jerslev-spejdernes lejr står menuen på græske frikadeller. Her er farsen rørt op med grøntsager.

- Det bliver spændende at skulle spise frikadellerne, siger Jesper Nielsen, der gennem syv år har været spejder.

Hos Bjergby-Mygdal-gruppen står den på tyrkiske frikadeller. Her er farsen lavet af halvt lammekød, halvt oksekød, og der benyttes sesamfrø.

Spejderne har været på en hike, hvor de overnattede uden for lejret.

Der er en familielejr, og skal man slappe af i en hængekøje eller en sofa er det muligt i loungen.

Omkring 85 frivillige er i sving under lejren.

En gruppe brugte en uge før lejren på at opbygge lejren til de mange spejdere.

Med i lejrledelsen er Per Mortensen fra Højene Gruppe ved Hjørring, der sammen med en håndfuld udgør lejrledelsen.

Der er sket et par alvorlige uheld - en knust finger og en forbrænding.

Hver morgen er der reveille klokken 7.30 og klokken 9 er der morgenandagt. Ellers er der masser af aktiviteter. To gange er der lejrbål.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst