Atletik

På jagt efter poster i skoven

Knap 150 børn og voksne deltog, da der søndag var orienteringsløb i Lundby Bakker

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

LUNDBY BAKKER: Interessen var stor, da Aalborg Orienteringsklub søndag inviterede til løb, der er målrettet familier og motionister.

146 mødte op, og dermed er interessen på niveau med tidligere år.

Edith Sørensen, der er med til at arrangere løbet, er ikke i tvivl om, hvad deltagerne skal få ud af det.

- En glæde ved at være ude i naturen og kendskab til at læse og bruge et kort, siger hun.

- For os er det også en langtidsinvestering, det handler om at udbrede kendskabet til orienteringsløb.

Flere løb i januar

Det er tredje gang, Aalborg Orienteringsklub står bag arrangementet, og der er Familie- og Motionsorientering igen de kommende to søndage, 12. og 19. januar.

Man kan starte mellem klokken 10 og 11 fra Festpladsen ved Hadsund Landevej.

Der er tre forskellige ruter at vælge imellem, de er tilrettelagt, så alle kan være med.

Det koster 10 kroner at deltage, for pengene får man en kop varm kakao, når man kommer i mål.

Man behøver ikke melde sig til på forhånd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden