På jagt efter superspillet

Modstanderne har luret AaB, og det kan ses på resultaterne. Søndag skal holdet forsøge at hente point mod Horsens

AaB skal igen have noget at juble over. Foto: Claus Søndberg

AaB skal igen have noget at juble over. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Mens AaB havde en fantastisk august og september, hvor spillet flød og målene væltede ind i modstandernes netmasker, så har den seneste måned budt på mere trist spil og frem for alt færre mål. Rent resultatmæssigt har det blandt andet medført, at AaB har tabt de seneste tre superligakampe.

- Modstanderne er blevet bedre til at indstille sig på, hvordan vi spiller og står mere kompakt, når de møder os. Det betyder, at vi skal spille på en lidt anden måde. Det skal gå noget hurtigere med kun to berøringer, og så skal man have modet til at lægge den chanceskabende aflevering, og det skal vi blive bedre til, siger angriberen Nicklas Helenius.
- Vi har spillet for meget på tværs af banen. Men til træning har vi vist gode takter, og det skal vi tage med videre til kampene. Hvis jeg skal slå til som målscorer, så kræver det, at man får chancerne, og vi har ikke været gode nok til at skabe dem. Jeg ved, at jeg nok skal score, når chancerne kommer, for jeg har masser af selvtillid. Timingen har manglet - både med mine løb og med de chanceskabende afleveringer, siger han inden søndagens hjemmekamp mod AC Horsens.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.