Brønderslev

På jagt efter vilde blomster

Der er mange spændende blomster ved Nymølle Bæk

Det er de vilde blomster, der studeres. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Det er de vilde blomster, der studeres. Arkivfoto: Jørgen Kirk

LUNKEN:Naturvejlederne i Brønderslev Kommune markerer ”De vilde blomsters dag” med et arrangement ved Nymølle Bæk søndag 15. juni kl. 13. Mødestedet er P-pladsen på Nymøllevej, markeret med ugleskilt.

Naturvejlederne har allieret sig med biolog Anders Tommerup fra teknisk forvaltning i Brønderslev Kommune og Henning Thomsen - habil amatørbotanikker.

Det stærkt kuperede område ved Nymølle Bæk rummer en meget stor og varieret rigdom af vilde planter. Her findes bl.a.den i Vendsyssel sjældne orkide skovgøgelilje og enkelte andre orkidearter. Områdets unikke geologi bliver også et emne på turen.

Naturvejlederne anbefaler, at man medbringer kaffe eller the.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.