EMNER

På jagt i kulturarven i Sæby på Historiens Dag

SÆBY:Historiens Dag på søndag byder i Sæby på jagt i kulturarven. Det sker på en skattejagt. Når et barn har samlet tre-fem poster, modtager det et diplom til minde om dagen. På Sæby Museum, der på søndag holder åben i anledning af Historiens Dag, kan man få hjælp til at finde frem til posterne både lokalt og regionalt. Der bliver i forbindelse med skattejagten rig lejlighed til at høre om Sæbys historie og for deltage i aktiviteter, der relaterer til byens og dens kystvendte aktiviteter gennem flere hundrede år. Hver time mellem kl. 11 og 15vil der således forskellige steder i det historiske Sæby være en post, som man kan besøge. Emnerne er det særlige kystliv, der er blevet levet lang den vendsysselske østkyst.