EMNER

På jagt med bue og pil

Pilen har barberbladskarpe skær og er meget effektiv

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pilen er mindst ligeså dræbende som en kugle fra et gevær. Vingerne folder sig ud, når dyret bliver ramt, og pilen skærer sig gennem dyret.

Han er svær at få øje på, når han står stille mellem træerne. Men det er også meningen. For det er ikke blot fotografen og journalisten, han skjuler sig for, når har er i fuld mundering. Det er dyr med langt bedre syn, hørelse og lugtesans. Anders Bach er buejæger, og for at komme på skudafstand af vildtet, er han nødt til at kamuflere sig godt. Han har en dragt på, som nærmest ligner en tynd træningsdragt i kamuflagemønster, som så er flænset i stykker, så han på overfladen minder lidt om en busk eller et lille træ. Det hedder en 3D kamuflagedragt, og næsten alle buejægere har sådan en. På hænderne har han handsker, på hovedet en hat og ovenpå hatten et kamuflagenet i stil med resten af dragten. I den ene hånd har han buen, der også er i kamuflagefarver og om halsen en sort afstandsmåler. For afstand er noget af det vigtigste for en buejæger. Han skal ind på under 25 meter, før det er forsvarligt at skyde - og gerne endnu tættere på. - Det er en meget intens måde at jage på, forklarer Anders Bach. - Når de andre jægere er 100 meter fra et rådyr, så er jagten ved at være forbi for dem. For os er den lige begyndt, siger han. For det er sin sag at snige sig ind på byttet uden at blive opdaget. Og selv når man er helt tæt på, kan det gå galt. For det er en temmelig stor og iøjnefaldende bevægelse at trække en bue - i modsætning til riflen, der bare skal op til skulderen. Der er også en anden jagtform, der er udbredt blandt buejægerne. Det går ud på at man gemmer sig et sted i naturen, hvor man ved, at dyrene på et eller andet tidspunkt kommer forbi. Og så venter man. Anders Bach bor og arbejder på Ny Vrå lidt udenfor Tylstrup. Han driver stedet sammen med sin far og sin bror, og en af aktiviteterne er at arrangere jagtture på gårdens jorde for buejægere. Det er en naturlig forlængelse af hans egen interesse for buejagt, som han for alvor har dyrket siden år 2000, hvor han kom hjem fra Skotland, hvor han arbejdede som skytte på et gods - dog ikke bueskytte. Han har altid gået på jagt. Ganske almindelig jagt sammen med sin far. Men efter at have prøvet buen, så mener han, at det er den, der giver langt den største tilfredsstillelse. - Det er ikke noget, man skal gøre for kødets skyld. For det er meget sværere end at jage med riffel. Vores koner har da også lært, at de skal spørge om vi har set noget vildt - ikke om vi har skudt noget. Så vi ikke bliver kede af det, siger Anders Bach - Men jeg vil hellere skyde et rådyr med bue end jeg vil skyde 10 med en riffel, siger han for at understrege, hvor meget større jagtoplevelsen er. Og hvad så med dyrene. Mærker de noget, når de får en pil gennem kroppen? Absolut ingenting, understreger Anders Bach og viser pilene frem. Det er tunge sager, men det mest interessante er de tre barberbladskarpe skær, der sidder i spidsen af pilen. Når den roterende pil rammer byttet, folder skærene sig ud og laver et hul, der er 25 millimeter i diameter. - En pil er mindst lige så dødbringende som en riffel. Dyret forbløder på få sekunder, siger han. Det er en lille flok jægere, der er konverteret til buejagten. Men interessen er voksende, mener Anders Bach. - De fleste jægere har en lille buejæger i maven. Når vi øver ovre ved Hjallerup Jagtcenter, så er der altid 10-12 jægere, der lige skal prøve at trække i buen, fortæller han.