EMNER

På kant med bank

Danskerne tvivler på Socialdemokratiets økonomiske ansvarlighed og evner til at styre velfærden, skattepolitikken, retspolitikken og udlændinge- og integrationspolitikken.

Det er S-formand Helle Thorning-Schmidts egen forklaring på Socialdemokratiets dårligste valg i mere end 100 år. Det fremgår af en række store avisinterviews de seneste måneder. Og man skal ikke have læst ret meget på Rasmus Prehns (S) meget, meget lange katalog over VK-regeringens forsyndelser (17.5.) for at blive bekræftet i den tvivl om Socialdemokratiets ansvarlighed, som S-formanden selv drager frem. Det bliver jo helt komisk, når Rasmus Prehn samtidig tager Nationalbanken til indtægt for den socialdemokratiske kritik af regeringen. Nationalbanken har ikke kritiseret regeringens skattepolitik, sådan som Prehn får antydet det. Nationalbanken har derimod henstillet til Folketing og regering at der føres en stram finanspolitik. Det er jo noget helt andet end det, Prehn påstår. Og dermed er Socialdemokratiet og Rasmus Prehn, der så sent som ved sidste måneds vedtagelse af finansloven afviste at bidrage til styringen af de offentlige udgifter, i virkeligheden selv ganske alvorligt på kant med Nationalbanken. Økonomisk ansvarlighed er altså ikke noget, man leger, eller noget man siger, at man er – det er noget, man udviser i hverdagen. Også når det er surt og væksten i de offentlige udgifter måske skal dæmpes en smule for at holde økonomien og beskæftigelsen på sporet. Og det kan man faktisk godt, samtidig med at man moderniserer og forbedrer den offentlige velfærd. Det er bare discipliner, som Socialdemokratiet mestrer meget dårligt. Lad mig minde om, at Danmark med den nyvedtagne finanslov bruger flere penge på offentlig velfærd end nogensinde før. Alle kommuner og alle regioner bruger i år flere penge end nogensinde før – og regeringen giver plads til øgede udgifter hvert eneste år. Foreløbig har VK-regeringen været langt mere generøs over for regioner og kommuner end Nyrups gamle SR-regering lagde op til med sin plan for dansk økonomi frem mod 2010. VK har hvert eneste tilladt en vækst i de kommunale udgifter, der er mere end dobbelt så stor, som SR-regeringen dikterede i 2010-planen. Det er ikke kun ansvarligheden, det kniber med for Socialdemokratiet – den er også gal med troværdigheden. For Venstre og vores flittige samarbejdspartnere i Folketinget består opgaven nu i at holde økonomien på rette spor, så vi fortsat kan holde beskæftigelsen oppe og ledigheden nede. Det er en opgave, alle burde kunne samles om. Men Socialdemokratiet synes allermest optaget af at melde sig ud af det hårde arbejde i Folketinget. Fra den kant kommer der stort set kun kritik – uanset hvad alle andre foretager sig for at bidrage til stabil økonomi, høj beskæftigelse og fremtidig velfærd.