PÅ KANTEN Det racerene samfund

”Psykisk syge børn kan frasorteres”. Dette var forsidehistorien i Jyllands. Posten en dag i sidste uge. Forskere har nu fundet ud af, at man hos fostre kan afsløre anlæg for skizofreni og autisme. Det er de meget stolte af – og formålet er klart: Man kan undgå sindslidende ved slet ikke at lade dem føde.

Foto: Bente Poder
Skagen 6. september 2009 06:00

Nogle sindslidende har i forvejen mange problemer. Nogle af dem har voldsom smerte og angst i deres hoved. Andre er socialt udstødte og får ikke lov at blive en del af vort samfunds fællesskab. Nu kan de så oveni al det gå og tænke på, om de i virkeligheden er menneskeligt affald, der aldrig skulle have været fødte. Man må ikke håbe, ret mange af dem læser Jyllands-Posten. Men midt i alle ulykkerne glemmer man jo også, at der i disse befolkningsgrupper er mange, der har et helt normalt liv, har arbejde og egen lejlighed. Skulle de heller ikke have haft lov til det? Skulle de bare være ”væk”? Af og til møder man sindslidende, der frygter for at få børn, og at disse børn også skal have sygdommen. Endnu mere tragisk er det at møde mennesker, der er fortvivlede over selv at være fødte. Som de siger: ”Så ondt et liv skal andre ikke have”. Men hvor tragisk det end er, er det så grund nok til, at alle andre ikke skal fødes? Hvor mange af disse menneskers problemer skyldes i virkeligheden omverdenens fejl: At man efter en udskrivning fra en lukket afdeling kommet til at sidde mutters alene i en lejlighed og rådne op i ensomhed? At omverdenen ikke vil være åbne og tolerante og lade disse mennesker komme med i det menneskelige fællesskab? At man i højere grad opfatter behandlingen af disse mennesker som en ”opbevaring” end et tilbud om at hjælpe dem til et bedre liv? Udenfor Sindal ligger institutionen Helsegården. Her bor 15 mennesker, der dels er udviklingshæmmede, dels har sindslidelser. Institutionen har netop haft 25 års jubilæum. I den anledning udgav man en bog om det, man gør på stedet. Læser man den (den kan fås på Helsegården), vil man finde ud af, at omsorg, menneskelig kontakt og respekt for menneskers ønsker fører til, at disse mennesker får et endog meget godt liv. Beboerne har prøvet alle de mest lukkede steder i Danmark: Sikringen, Hersteds Vestre, fængsler, arresthuse etc. Men på Helsegården går de frit omkring, har nedsat medicin og er uden tvang. Skulle disse mennesker aldrig have været fødte? Der er bl.a. en autistisk pige. Det første halve år taler hun ikke med én, men så starter hun. Og når man kommer tættere på hende, så har hun oplevet og observeret alt. Skulle hun bare være sorteret fra? Jeg hævder ikke, at Helsegårdens metoder kan bruges alle steder. Jeg siger heller ikke, at det, der foregår andre steder, altid er dårligt. Men samfundet har – i skattestoppets og besparelsernes navn – ofte gjort behandlingen af sindslidende til ”opbevaring” i stedet for hjælp til et godt liv. Svaret på det kan da bare ikke være at sige, at de pågældende aldrig skulle være fødte! Mest chokerende i JPs artikel er måske, at et medlem af etisk råd, Morten Kvist, udtaler, at vi må være ”åbne for nye muligheder, hvad enten vi kan lide dem eller ej”. Hvor er etikken? Bare fordi nogle forskere – underlig nok med statsstøtte – bliver i stand til noget, så skal vi ”være åbne”! Det er noget af en katastrofal holdning navnlig fra et medlem af etisk råd. Og når jeg synes, det er underligt at forskningen får statsstøtte, skyldes det, at Danmark jo ofte vender sig mod lande med dødsstraf. Vi er meget ”frelste” på det område. Det virker derfor hyklerisk at give støtte til forskning, hvis eneste formål er, at sikre nogle mennesker ikke bliver fødte. Men naturligvis synes nogle, at det er fristende at skabe et ”rent” samfund. Det er kun det ”bedste”, det ”sunde” og det ”rene”, der tæller i nogle menneskers opfattelse. Vi har jo nu mulighederne til at følge den trend ud i det absurde. Vi kan tage livet af alle, der forstyrrer det perfekte samfund. Ved ægsortering kan vi skille nogle fra. Ved tidlig undersøgelse og abort nogle andre. Så er vi fri for autisterne, skizofrene, overvægtige, venstrehåndede og dumme. Når vi er i gang kan vi jo lige så godt aflive de ældre. De har jo den uvane at blive syge og dø. Tilbage er så de sunde og de, der kan leve. Så er der ingen, der generer billedet. Det er godt nok de, der er ”anderledes”, der ofte er de mest spændende. Ved ovenstående mister vi nok nogle Skagens-malere, Kirkegård og Grundtvig – eller måske et par Nobelpris-modtagere. Men skidt med det: Vi har skabt et racerent samfund. Nogle vil sige, jeg er for sort/hvid. Men spørgsmålet er jo sort/hvidt. Enten skal man leve eller også skal man dø. Jeg er for livet – også i alle dets mangfoldige former. Peter Duetoft bor i Sindal. Historiker. Folketingsmedlem (CD) 1988-2001, valgt i Nordjylland. Landsformand CD i 1978-87 og igen fra 2004, nu medlem af Socialdemokraterne. Konsulent, bl.a. ved FN- og EU-demokratiprojekter i udlandet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...