På kanten Når drenge hader håndgerning ...

Når jeg lægger vores søn Anders i seng onsdag aften med et vers af "Sov sødt barnlille" og en lille samtale om, hvordan dagen er gået,

Foto Henrik Bo Rektor på Nørresundby Gymnasium Gymnasieelev Christina Lanng fra Nørresundby fortæller om sin tid og syn på folkeskolen
Skolevæsen 7. oktober 2008 06:00

PIGESKOLE: Når jeg lægger vores søn Anders i seng onsdag aften med et vers af "Sov sødt barnlille" og en lille samtale om, hvordan dagen er gået, ved jeg, at han skal opmuntres lidt ekstra. Han glæder sig nemlig ikke til torsdagen. Sådan har det været, siden sommerferien sluttede, og Anders begyndte i 4. klasse. På 4. klassetrin har man nemlig håndgerning, og det er torsdag i Anders’ skema. Jeg skynder mig at oplyse, at undervisningen sikkert er helt i orden som håndgerningsundervisning. Sagen er bare, at Anders ikke kan lide håndgerning. Han har med en blanding af forargelse og forundring i sin stemme fortalt om sit første projekt: På syv timer skulle han sy en abekat sammen, så den blev lyserød og turkis. ”Og jeg skal aldrig bruge den til noget!” Nu er der som bekendt mange elever, der ikke kan lide et eller flere fag. Men af den grund slipper man jo ikke for f.eks. historie eller natur- og teknikfag. Man kan også mene, det er rimeligt, at alle får både sløjd og håndgerning – mon f.eks. alle piger holder af sløjd? Det er sådan et bidrag til nedbrydningen af kønsforskelle, at begge køn har begge fag, vel nok et resultat fra skoletænkningen i 70’erne og 80’erne. Alligevel kan man godt spørge, om skolen bruger sine ret få kreative timer på den rigtige måde, når drenge, der hader håndgerning, tvinges til at have det. Det bliver nemlig endnu et bidrag til at gøre den traditionelle skole endnu mere pigeorienteret, end den er i forvejen: Blandt lærerne er kvinder i overtal. Jeg siger ikke hermed, at de er dårlige lærere, for det er de bestemt ikke. Men kvinder formidler mere kvindelige værdier end mænd. Adfærdsformen er kvindelig: Man sidder på stole og taler sammen. Én ad gangen. Man får ros, når man er hjælpsom og social. Skolen lægger vægt på samarbejde og nedtoner konkurrence. Sådan er drenge i den alder ikke. De har uro i kroppen, og de tænker på noget konkret og tælleligt, noget, der kan bruges til noget. Anders er mest interesseret i matematik og i at spille fodbold. Torsdagens opmuntrende modvægt til abekatte-syningen i skolen er fodboldtræningen i Lindholm Idrætsforening om eftermiddagen. Fysisk udfoldelse, konkurrence, konkret målscore til hvert hold, mandlige trænere. Det er svært at omlægge skolen radikalt. En del af dens arbejde kræver rolig adfærd, styret samtale og samarbejde. Det er også svært bare at få flere mænd til at læse på seminarierne, så vi kan få flere lærere, der er mænd. Men man kunne med god grund se på, om ikke de kreative timer kunne bruges på en måde, der mere imødekom den halvdel af eleverne ,som har det svært med skolens kultur, nemlig drengene. De behøver ikke oven i den i forvejen kvindedominerede kultur at skulle sy en lyserød og turkis abekat, de aldrig skal bruge til noget. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF, www.nghf.dk. Født 21.12.1958 i Dronninglund, studieophold University of Cambridge 1982-83, cand.mag. Aarhus Universitet 1990. Anmelder ved Kristeligt Dagblad. E-post: s@hindsholm.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...