Turisme

PÅ KANTEN På trek med mobiltelefon

MOBILEN:Da jeg var barn, var jeg fan af tv-serien "Månebase Alpha". I dag er "Space 1999", som serien hed på engelsk, kult for en generation af mennesker, der fascineres af 70'er nostalgi-og stramme rumdragter. For mig var Månebase Alpha fascinerede, fordi der var så mange gadgets, så mange teknologiske finurligheder. En af disse finurligheder var basebeboernes "døråbner"? eller bærbare kommunikationsenhed. Det var en lille boks, med en antenne lignende stump som beboerne kunne bruge til at åbne basens døre, bruge som walkie talkie og som redskab til mindre baseopgaver. Jeg kan huske, at min bror og jeg fik vores farfar til at fremstille os sådan en døråbner i træ, så vi mere realistisk kunne lege Månebase Alpha derhjemme. Jeg er overbevist om, at det er de færreste der kan huske Månebasen med de karakteristiske rumflyvere, kaldet Eagles. Langt flere kender science fiction serien og universet Star Trek. I disse dage kan trekkies på tværs af mindst tre generationer opleve Star Trek anno 2009. Også Star Trek har sine "døråbnere" eller "kommunikationsnøgler". De fleste husker sikkert det lille Trek-emblem, som gør det muligt for det enkelte Enterprise-besætningsmedlem at kommunikere med alle andre besætningsmedlemmer, og ikke mindst den store kunstige mainframe intelligens ombord på rumskibet. I den virkelige verden bor vi hverken på månen eller ombord på nogen stjernekrydser, som modigt opsøger det uopdagede grænseland i oplysningens og det Godes tjeneste. Vi bor i en verden, hvor vi har brug for at fortælle familien, at vi kommer lidt senere hjem end forventet, eller hvor vi lige skal have tjekket om busserne og togene nu også kører til tiden, eller vi skal have plottet en ny aftale i vores digitale kalender. Vi lever i en verden, hvor armbåndsuret er ved at vige pladsen for det digitale lommeur: Mobiltelefonen. Mobiltelfonen er vor tids døråbner eller kommunikationsnøgle. På godt og på ondt. Jeg har lige været til konferencen "Media On The Movie" i Aalborg, hvor designere, operatører, udbydere, interessenter og forskere mødte op for at se, hvilke døre vi kan åbne med de nyste mobile ydelser. Turisme og oplevelsesøkonomi var et særligt tema for konferencen. Det tog form i en række oplæg om, hvordan vi nu er i stand til at bestille og betale vores flybilletter med mobiltelefonen, hvordan vi kan reservere både hotelværelse og booke plads på netop den restaurant, som vi ønsker. Og selvfølgelig også hvordan vi er i stand til at kunne forstærke oplevelsen af særlige attraktioner som lokale eller historiske mindesmærker. Jeg blev dog mest fascineret af den mobilydelse, som kombinerede GPS med et digitalt kompas. Løsningen blev en slags virtuel vejviser, som i den grad kan sikre, at man som rejsende er på den rette vej. Det fremgik ikke helt klart af præsentationen, om systemet krævede, at man som restaurant ejer nødvendigvis skulle abonnere på denne ydelse for at komme med i den mobile turist-guide. Det er imidlertid heller ikke det vigtigste. Det slog mig nemlig, at vi med mobilen nok en gang er på vej til at understrege, at det at rejse ikke handler om vejen, men om destinationen. Og at denne rejse helst skal foregå så gnidningsløst som overhovedet muligt. Og helst uden at spørge om vej. Helst uden at interagere med de mennesker, der bor på destinationen (for det at tale med "de lokale" kan måske være pinligt, eksempelvis). Hvis vi kigger på det i et lidt større perspektiv, så kan mobilen som vor tids "døråbner" bidrage til, at vi mister motivationen for at lade os overraske. Jeg forventer ikke, at vi som turister har nogen intention om at følge i Trekkernes fodspor, og modigt møde verden. Er mobiltelefonen på denne front med til at bidrage til, at turisme og det at rejse (endnu) mere kommer til at handle om at møde mere af det samme? Er mobilen ved at tage det modige ud af mennesket? Eller er mobilen en døråbner til nye højder af modighed? Hvad sker der, hvis jeg taber mobilen, på ferie. En gang imellem er virkeligheden langt mere spændende end science fiction. So, Scotty, mob me up! TEM FRANK ANDERSEN har siden 1996 forsket i kultur, medier oglæring på Aalborg Universitet med særligt fokus på børn og unge. Aktivskribent og anmelder. Magister i kommunikation og medievidenskab 1996. Adjunkt på Humanistisk Informatik.