EMNER

PÅ KANTEN Ubekvem sandhed

”Sandhedens Time” på TV 3 bryster sig af at være et helt nyt og grænseoverskridende tv-koncept uden lige. Men sandheden er, at der slet ikke er noget nyt i det.

Foto:Peter Langkilde 
 Jeppe Lisdorf 2004

Foto:Peter Langkilde Jeppe Lisdorf 2004

Jeg var desværre ude at rejse, da ”Sandhedens Time” for et par uger siden debuterede på dansk tv. Derfor gik jeg glip af første episode, hvor Dan udstillede sine private hemmeligheder. Heldigvis havde Ekstra Bladet en detaljeret gennemgang af aftenens udsendelse, som jeg kunne stifte bekendtskab med, mens jeg sad i flyet på vej hjem fra Schweiz. Programmet er en underlødig form for underholdning, som de fleste seriøse medier med respekt for sig selv mere eller mindre har undladt at beskæftige sig med (hvilket højest sandsynligt forklarer den intense dækning i Ekstra Bladet og fraværet i NORDJYSKEs spalter). Når det så er sagt, så er det fabelagtigt tv. Helt normale mennesker kommer ind i et studie og skal svare på spørgsmål om deres privatliv. Det er de værste sider af den menneskelige psyke, der bliver hevet frem i lyset. Deltagerne skal svare ja eller nej på spørgsmål, der gerne omhandler seksualitet, utroskab og deres forhold til familie og venner. Man kan anskue programmet i den optik, at det er sørgeligt, der er folk, der vil gå så langt for at komme på tv. At udstille sig selv og sine nærmeste på nationalt tv bare for en flygtig berømmelse. Det er der masser, der gør, men jeg vælger den lidt mere optimistiske synsvinkel, at det er et tegn på, at tv-underholdning er ved at nærme sig virkeligheden ikke bare i personvalget, men også i indholdet. De ting, der bliver udstillede i programmet, er selvfølgelig overraskende. Som når den pæne konstabel, Dan, som for øvrigt lever i et stabilt forhold, indrømmer, at han har været ved en luder, selv om han havde en kæreste, og at han har haft en homoseksuel oplevelse. Eller når en deltager indrømmer, at hun godt kunne finde på at være sin mand utro, hvis der ikke var nogen, der opdagede det. Det virker måske grænseoverskridende for nogen at indrømme det, men det er ikke specielt på nogen måde. Det kræver kun lidt kendskab til sine medmennesker at vide, at der er masser af andre, der har lignende historier. Vi har alle historier, der er pinlige i en grad, så vi helst ville ønske, at vi kunne skjule dem. Men i og med, at den slags nu bliver debatteret og vist på nationalt fjernsyn, kan vi måske fjerne os fra den hykleriske dobbeltmoral, der på mange måder kendetegner vores kultur. Som den græske digter, Publius Terrentius Afer, skrev: “Jeg er et menneske, og intet menneskeligt er mig fremmed”. Det var den samme tankegang, der i sin tid lå bag programmet ”Her er dit liv”, der første gang blev sendt i begyndelsen af 1950'erne i USA. Programmet, der stadig eksisterer i udvandede versioner verden over, handlede om, at man tog et menneske og fortalte hele deres livshistorie med begivenheder og mennesker, de havde mødt gennem livet. Og hvis man skraber de overfladiske lag bort, er ”Sandhedens Time” dybest set det samme program. JEPPE LISDORF er førstegenerationsindvandrer fra Esbjerg, der som freelancejournalist med base i Aalborg har hele verden som sin arbejdsplads.