På katastrofekurs

Når borgerlige politikere råber sig hæs på kravet om øget arbejdsudbud, betyder det ikke, at de ønsker et større udbud af arbejdspladser.

De mener et større arbejdskraftudbud, eller sagt på dansk, en længere arbejdsløshedskø, så arbejdsgiverne har mere at vælge imellem. De argumenterer med en meget luftig påstand om, at der i fremtiden bliver arbejdskraftmangel. De ønsker en arbejdsløshedskø så lang, at den vil være med til at presse lønningerne ned. De ønsker arbejdskraften så billig og så villig som mulig. Det samme ligger bag deres forringelser af dagpengene. Når arbejdsløse presses, vil de tilbyde deres arbejdskraft til en billigere og billigere pris. Det er en katastrofal kurs, der systematisk slider vores velfærd i stykker. Lige nu går mindst 170.000 og tørster efter et job eller en uddannelse. Lige nu overbelastes tusinder af dansker på grund af for meget og for hårdt arbejde. Den eneste medicin, der kan bære fremad, er at skaffe nye arbejdspladser og dele det arbejde, der er. Omfattende og realistiske investeringer i arbejdspladser er Enhedslistens bud på en vej ud af krisen. Det skal foråret bruges til.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.