Naturvidenskab

På krokodillens ryg

Porsche Cayman er ny basismodel til en rund mio. kr. - det er et fund til pengene

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kørestillingen er fremragende og så har man samtidig en sjov fornemmelse af at sidde på ryggen af en krokodille, der glider gennem trafikjunglen med øjenhulerne lige over vandskorpen.

Siden årtusindskiftet er der sket en massiv vækst i antallet af millionærer, så der nu er 750.000 danske millionærer. Nogle af dem køber lejlighed sydpå, andre rejser til Fjernøsten, en del gør huset endnu mere værd, mens et fåtal af dem bruger kronerne på en bil. Og vi vil da gerne gøre opmærksom på, at nogle af millionærerne vil kunne realisere en drengedrøm om at blive Porsche-ejer efter, at fabrikken har lanceret en ny indgangsmodel af Cayman, der fås til 1.007.000 kroner. Inspireret af Porsche 904, der blandt entusiaster er et ikon, vil Cayman sætte sine skarpe tænder i kødet på føreren, præcis som den sydamerikanske krokodille, den er navngivet efter. En kort tur rundt om dyret er som at komme hjem til familien efter en lang rejse. Forfra ligner vognen til forveksling Boxster med sine runde lygter, og fra siden kunne man forveksle den med en 911. Præcist som med den 250.000 kroner dyrere Cayman S, som vi kørte i 2005. Ok, hjulene er kun 17 tommer og der mangler et udstødningsrør bagpå, så kendere vil sikkert kunne se, at det er den billigste model. Men alle andre vil blot nyde synet af de muskuløse bagben, der strutter opad. Og at der er plads til tre kasser Chianti vin i bagagerummet og et par stykker foran. Ja, du læste rigtigt. I bedste Porsche-stil er der et ekstra bagagerum ude foran, da motoren er placeret omkring 10 centimeter bag føreren, som på Boxster. Jeg sætter mig ned i bilen, og sæderne omfavner os. Men først lidt tøven, da nøglen sidder i venstre side, som den i øvrigt altid har gjort hos Porsche. Til gengæld vågner den 2,7 liters motor med et sæt, da vi drejer nøglen. Lydbilledet er lidt som forvirret bjørn, der vågner alt for tidligt på grund af den milde vinter. Jeg slipper koblingen, der også kan betjenes af kvinder i stilethæle, skulle vi hilse og sige, og lægger første gear ind. Vi ruller ud i trafikken - klar til et livtag med de lokale sogneveje, der på denne tid næsten er støvsuget for trafik. Cayman-krokodillen bruges i vid udstrækning til kæledyr, når de bliver fanget. Men næppe denne Cayman, der i hvert fald ikke er tam. Den har 245 hk, når 100 km/t på 6,1 sekunder og spurter helt op til 268 km/t på en fri tysk motorvej, hvis det ellers findes længere. Men har du prøvet en 295 hk stærk Cayman S, bliver du lidt skuffet. Det hjælper dog på temperamentet, hvis du tager den med Sport-pakken og 6-trins gearkasse. Det koster 50.000 kroner ekstra. Behændig jæger De fem trins manuelle gearkasse fordeler kræfterne, når lastbiler og ivrige cyklister skal overhales i en snæver vending. Motoren er som nævnt placeret lige bag nakken af føreren - Cayman er en centermotorbil. Og Porsche Cayman er det bedste bevis på, at en fremragende ydelse ikke nødvendigvis betyder højt benzin-forbrug. I henhold til EU-standarder kører den godt 10 kilometer per liter. Cayman-krokodillen har ry for at være en behændig jæger, og det trækker en tydelig parallel ikke blot til den nye sportsvogn men til Porsche som bilfabrikant. Fornemmelsen af præcisionen i både styretøj, gear og kobling er delikat og boxermotorens hæse, buldrende og hvæsende lyd bliver endnu mere inciterende. Porsche’n klarer lige godt at tøffe rundt i tomgang, som den bider fra sig ved topomdrejninger. Motorkraft er godt, men bremseevnen er endnu vigtigere, hvis der pludselig suser en traktor ud foran bilen. Og det har Cayman i så rigt mål, at en blyfod på den midterste pedal kan give næseblod. Forskærmene rager godt op i vejret. Set indefra giver de chaufføren en idé om, hvor forenden slutter. En praktisk detalje når der skal parkeres. Og så har man samtidig en sjov fornemmelse af at sidde på ryggen af en krokodille, der glider gennem trafikjunglen med øjenhulerne lige over vandskorpen. Pris-spørgsmål Det store spørgsmål var, da Cayman S blev lanceret, om den ligger for tæt på 911, den mest populære Porsche gennem tiderne. Den koster 400.000 kroner mindre end den større 911, og de fleste køber stadigvæk den klassiske 911. Men måske ændrer det sig nu, da man kan købe en basis Cayman til en rund million kroner. Og nej, hverken en Audi TT eller BMW Z4 byder på samme intense køreoplevelse som en Porsche.