På landshold med vindermentalitet

Lars Mortensen viser vindermentalitet på og udenfor banen

Vadum 1. september 2005 06:00

AABYBRO: Sporten giver Lars Mortensen mange oplevelser, som ikke er andre forundt.Samtidig styrker det den vindermentalitet, som har båret 21-årige Lars Mortensen frem til at spille fodbold, basketball i kørestol og snart blive udlært grafisk trykker, selv om han mangler et ben. I dag rejser han med sine medspillere på U/21-landsholdet til en international turnering i kørestolsbasket i Belgien, hvor der venter konkurrence fra fem andre nationer. Han mistede benet som otte-årig, fordi han fik kræft i benet, men har lært at leve et meget aktivt liv trods sit handicap. -Jeg er vild med alt sport, og en international turnering som den i Belgien betyder meget for mig. Vi kommer til at spille mod andre lande og mod jævnaldrende.Holdkammeraterne i klubberne er jo 25-40 år, siger Lars Mortensen, der til april er udlært grafisk trykker hos Basis Tryk i Dronninglund. Turneringen i Belgien finder sted frem til søndag, og byder kun på én kamp om dagen.Derfor bliver der tid til at supplere den seriøse indstilling med også sociale oplevelser. - Vi spiller kort, hygger os, ser de andre kampe og udveksler erfaringer med spillerne fra de andre nationer.Og så skal vi vel træne lidt om aftenen, siger Lars Mortensen, der har været med på landsholdet siden det blev oprettet for fire år siden. Modstanderne kommer fra Østrig, Tjekkiet, Italien, Belgien og Katalonien. Hverdagen byder på træning i Vadum om mandagen og om tirsdagen i Århus, som han skal spille for næste sæson. - Jeg har nu spillet tre sæsoner i Esbjerg og vundet sølv to gange, men det bliver ikke ved med at være sjovt at blive nummer to, siger ambitiøse Lars Mortensen, der en gang om måneden kører til U/21 landsholdssamlinger i Odense. Og Lars Mortensen er en central figur på holdet. Der spilles nemlig efter normale basketball-regler, men hver spiller tildeles et antal point ud fra sit handicap, jo sværere handicap desto lavere pointtal - og holdet må tilsammen tælle 14 point. - Jeg tager fire point, fordi jeg kun mangler et ben, mens en spiller, der er lam fra navlen og ned, kun tager 1,5 point, da hans balance i kørestolen ikke er så god, forklarer Lars Mortensen. Tilgengæld stilles der også større krav til hans indsats, og han skal med frem og vinde rebounden fra kurven. Lars Mortensen er spændt på turneringen, da holdet har fået amerikansk træner i GordonRoberts. -Det er super godt. Han har basketball i blodet. Det har jeg også. Jeg elsker basket, fodbold og sport i det hele taget.Jeg vil slås for at vinde, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...