Fodbold

På langfart med sejrshåb

{ AALBORG: For anden gang i træk må Aalborg HIK’s elitedivisionstrup for kvinder tidligt ud af fjerene og bruge ca. 16 søndagstimer på en tur til hovedstaden. - Men det gør vi uden at klynke. Sådan er vilkårene på dette niveau, men hjemturen bliver selvfølgelig sjovest, hvis vi har en sejr med i tasken, konstaterer cheftræner Christian Risom. Forrige søndag vandt aalborgenserne 3-1 over HIK, og en gentagelse vurderes som realistisk mod dagens modstander Frederiksberg. - Ved et træningsstævne i Middelfart fornylig spillede vi to gange mod Frederiksberg med et en sejr og et nederlag til følge, men en turneringskamp er noget helt andet, siger Christian Risom, der stiller med en skadesfri trup.abel