På langtur med NORDJYSKE

Søren Beukel Bak
Syv kvinder og tre mænd fik hver både blomster og check med hjem fra NORDJYSKE. Fra ventre er det Tinna Hougaard Knudsen, Christina Aviaja Kjær, Trine Rørmose Damgaard, Thor Bastholm, Rikke Krogshave Laursen, Flemming Schøler, Cecilie E. Bundgaard, Christian Johnsen, Marie Juul Hansen og Pernille Overbye. FOTO: GRETE DAHL
Fodbold 8. maj 2007 06:00

AALBORG: En 40 år gammel tradition blev holdt i hævd, da 10 studerende fra Aalborg Universitet mandag aflagde et udbytterigt besøg hos NORDJYSKE Medier på Langagervej i Aalborg. De 10 modtog hver et legat på 10.000 kroner fra Aalborg Stiftstidendes Fond, overrakt af ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør Per Lyngby. Pengene skal bruges til studie- og praktikophold; for alle 10’s vedkommende langt fra Aalborg. Fire drager til Australien, to til USA, to til Mexico og en enkelt til Filippinerne samt en til New Zealand. Blandt modtagerne var Rikke Krogshave Laursen. Sammen med en studiekammerat fra civilingeniør-uddannelsen i miljøteknik - Kasper Tøllbøl Østergaard - rejser hun sidst i august til University of Queensland på den australske østkyst. - De er superdygtige til modeller for vandressourcer. Vi skal afgangsprojekt om vandressourcerne i et område lidt nord for Brisbane, hvor vi blandt andet skal undersøger, hvad klimaændringer og øget forbrug kan betyde for de vandførende lag, forklarer Rikke Krogshave Laursen. Australien vil ikke været et helt nyt bekendtskab for den snart 24-årige civilingeniør-studerende. Hun besøgte landet down under, før hun begyndte på universitetet i Aalborg. Fonden blev oprettet i 1965, og den ejer broderparten af aktierne i NORDJYSKE Medier. Siden Aalborg Stiftstidendes 200 års fødselsdag i januar 1967 har flere end 600 studerende nydt gavn af legaterne. Årets 10 modtagere er: Thor Bastholm, West Virginia University, USA, Humanistisk Informatik. Cecilie E. Bundgaard, Filtra Inc., Filippinerne, Cand.merc. i marketing. Trine Rørmose Damgaard, University of Auckland, New Zealand, civilingeniør arkitektur og design. Marie Juul Hansen, University of New South Wales, Australien, civilingeniør sundhedsteknologi. Christian Johnsen, Tecnologico de Monterrey, Mexico, Humanistisk Informatik. Tinna Hougaard Knudsen, Willamette University, USA, Humanistisk Informatik. Christina Aviaja Kjær, Tecnologico de Monterrey, Mexico, Cand.merc. i marketing. Rikke Krogshave Laursen, University of Queensland, Australien, civilingeniør i miljøteknik. Pernille Overbye, Melbourne University, Australien, landsinspektør. Flemming Schøler, University of Newcastle, Australien, civilingeniør i elektronik og elektronik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...